Røveri mod Aldi i Kolding

Klokken 11.05 onsdag blev politiet alarmeret om røveri mod en Aldi-butik på Lyshøjalle i Kolding. To mænd tvang personalet til at udlevere kassebeholdningen.

Den ene gerningsmand truede med en sølvgrå pistol.

Røverne stak af til fods - og selv om politiet hurtigt var fremme, så slap gerningsmændene væk.

De beskrives begge som slanke, cirka 180 til 185 centimeter høje, og de bar mørkt tøj.

Politiet oplyser, at det har "anholdte" i sagen.

Politiet efterlyser en stjålet sølvgrå Ford Escort med registreringsnummeret AG 31606 i forbindelse med sagen.