Sådan ser strømpesokke-røveren ud

Sydøstjyllands Politi har onsdag formiddag offentliggjort et overvågningsfoto af en mand, der op til sidste weekend to gange i løbet af mindre end 14 timer begik røveri mod nærbutikker i Koldingområdet.

Her er røveren fanget på vej ind i Nærkøb i Lunderskov. 
Her er røveren fanget på vej ind i Nærkøb i Lunderskov. 
Foto: Sydøstjyllands Politi

Røveriet mod Nærkøb på Storegade i Lunderskov fandt sted fredag formiddag, da en formummet mand på strømpesokker kort efter klokken 09.30 truede sig til et mindre kontant beløb, som han selv tog fra kassen.

Torsdag aften omkring klokken 20.20 begik en mand med noget nær samme signalement røveri mod Nærkøb-kiosken på Tvedvej i Kolding. Her var røveren dog iført fodtøj - men der er dog flere træk til fælles ved de to røverier.

Derfor har Sydøstjyllands Politi nu officielt meldt ud, at de tror, at det er samme gerningsmand, der står bag de to røverier.

Samtidig har politiet også offentliggjort udsendt et overvågningsfoto fra røveriet i Lunderskov, der afslører røverens ansigtstræk.

De to signalementer