Sammenstød spærrede motorvej

Tirsdag formiddag stødte to biler sammen, uheldet spærrede motorvej E45 ved Kolding, hvor en person blev meldt fastklemt.

Tirsdag ved elleve-tiden spærrede Sydøstjyllands Politi det sydgående spor på motorvej E45 ved Kolding mellem motorvejskryds Kolding og afkørsel 62 Kolding øst.  

Årsagen var, at to biler var kørt sammen, og mindst en person var såkaldt teknisk fastklemt, det vil sige, at redningsmandskabet ikke kan komme ind til vedkommende i bilen uden at skære den op.

Politiet valgte at spærre hele det sydgående spor for at sikre arbejdsforholdene for redningsmandskabet, oplyste vagtchcef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi.