Fredag kørte Susan Noye Jung ind mod Bilka i Kolding Storcenter. Hun har flexjob, og hendes arbejde går ud på, at hun skal købe ind for andre.
Hun svinger ind på en handicapparkeringsplads. Det har hun lov til. Susan Noye Jung har nemlig sclerose, der nogle dage gør hende gangbesværet. Føreren af bilen ved siden af hende mente dog ikke, at hun måtte holde der.
Det er bare drøn ubehageligt, fordi jeg skal ikke retfærdiggøre overfor andre, at jeg er berettiget til at holde der. Når jeg har mit skilt, så er det det, der gælder.
- Manden står i forgrunden og kigger noget undrende. Hans kropsprog viser i hvert fald, at 'hov, jeg skal vist finde en anden plads', fortæller Susan Noye Jung.
I forruden på Susan Noye Jungs bil ligger der et handicapkort. Hun tager det op og læner sig over mod passagersiden for at vise kortet til manden. Han er dog stadig ikke overbevist.
Der er jo en grund til, at jeg har skiltet. Man får ikke bare et handicapskilt stukket i hånden. Der skal lægeattester til.
- Det er bare drøn ubehageligt, fordi jeg skal ikke retfærdiggøre overfor andre, at jeg er berettiget til at holde der. Når jeg har mit skilt, så er det det, der gælder, siger Susan Noye Jung.
Susan Noye Jung påpeger, at man ikke bare kan få sådan et skilt uden videre.
- Der er jo en grund til, at jeg har skiltet. Man får ikke bare et handicapskilt stukket i hånden. Der skal lægeattester til, siger hun.
Ikke første gang
Oplevelsen med manden på parkeringspladsen er dog ikke enestående. Susan Noye Jung anslår, at hun på et år er ude for cirka 20 lignende tilfælde. Hendes værste oplevelse var også i Kolding. Susan Noye Jung parkerede ved Liva Stormarked.
- Der parkerede jeg også ganske berettiget på en handicapparkeringsplads.
Det var mega ubehageligt. Det var en virkelig, virkelig grænseoverskridende oplevelse.
Mens hun er inde i butikken, kommer manden løbende ind.
- Du har glemt noget, sagde manden.
I starten vidste Susan Noye Jung ikke, hvad manden mente. Hun troede, at han hentydede til, at hun måske havde glemt at låse bilen.
- Du holder på en handicapparkeringsplads, siger manden.
Hvis man nu gjorde det på en pæn måde, så ville det være okay. Fordi så er det jo rent faktisk i de handicappedes interesse.
Susan Noye Jung fortæller, at hun gerne må holde, der fordi hun har et gyldigt handicapskilt.
- Det har han ikke engang været henne og tjekke efter. Han får også de andre kunder i butikken til at stoppe op og sige, 'hvad sker der her'. Det var mega ubehageligt. Det var en virkelig, virkelig grænseoverskridende oplevelse, siger hun.
Efter at manden fandt ud af, at han tog fejl, og at Susan Noye Jung gerne måtte holde på handicapparkeringspladsen, sagde han ikke undskyld, fortæller hun.
Man må gerne tjekke efter, men...
Som udgangspunkt har Susan Noye Jung ikke noget imod, at man holder øje med handicapparkeringspladserne. Det er dog forskellige måder, man kan gribe det an på.
- Hvis man nu gjorde det på en pæn måde, så ville det være okay. Fordi så er det jo rent faktisk i de handicappedes interesse, siger hun.
Alle handicap kan ikke ses. Så skønner de måske bare ud fra deres eget, at de fejler ikke noget, men det kan man ikke se på folk.
Det kan nemlig være ubehageligt, hvis der ikke bliver tænkt over måden, man går til de parkerende på.
- Når man bliver stoppet op på en ubehagelig måde, så får man dårlige oplevelser af det, og det er bare rigtig træls, fortæller Susan Noye Jung.
Nogle misbruger pladserne
Cityassistenten Hans Christian Andersen kontrollerer parkeringerne i Kolding Kommune som en del af sit arbejde. Han fortæller, at han nogle gange får opkald om folk, der holder på handicappladserne uden gyldigt handicapkort.
- Hovedsageligt er det dem, som skal et eller andet kort ærinde, hvor de tillader sig at tage en handicapplads. Det gør tingene nemmere for dem, som ikke vil holde ved en rigtig parkeringsplads. Der er lidt kortere vej til det hele. Det er nok en form for dovenskab, fortæller Hans Christian Andersen.
Parkerings-sheriffer kan ikke se handicap
Hans Christian Andersen fortæller, at ved nogle af de henvendelser, han får, har man været lige lovligt hurtig til at dømme føreren, der parkerer.
- Der er nogle, der bare er mere obs end andre og er lidt småsherif-agtige, siger han.
Hun har nok haft en sygdom, som ikke var synlig. Så reagerer folk jo straks. Man skal passe på, man skal ikke dømme folk for noget.
I tilfældene med "sherifferne" viser det sig ofte, at føreren faktisk har et gyldigt handicapbevis.
- Alle handicap kan ikke ses. Så skønner de måske bare ud fra deres eget, at de fejler ikke noget, men det kan man ikke se på folk. Et handicap kan være mange ting, fortæller Hans Christian Andersen.
I tilfældet med Susan Noye Jung lyder det for Hans Christian Andersen som om, at parkerings-sherifferne har været lige lovligt hurtige på aftrækkeren.
