TV der bevæger dig

Sclerose-ramte Susan får ofte skældud for at parkere på handicappladsen

Susan Noye Jung oplever flere gange om året, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om hun må holde på en handicapplads - selvom hun har sclerose og derfor handicapskilt.

Susan Noye Jung oplever flere gange om året, at hun bliver mistænkeliggjort, fordi hun bruger handicapparkeringsplads. Foto: Rasmus Jensen

Fredag kørte Susan Noye Jung ind mod Bilka i Kolding Storcenter. Hun har flexjob, og hendes arbejde går ud på, at hun skal købe ind for andre.

Hun svinger ind på en handicapparkeringsplads. Det har hun lov til. Susan Noye Jung har nemlig sclerose, der nogle dage gør hende gangbesværet. Føreren af bilen ved siden af hende mente dog ikke, at hun måtte holde der.

Det er bare drøn ubehageligt, fordi jeg skal ikke retfærdiggøre overfor andre, at jeg er berettiget til at holde der. Når jeg har mit skilt, så er det det, der gælder.

Susan Noye Jung

- Manden står i forgrunden og kigger noget undrende. Hans kropsprog viser i hvert fald, at 'hov, jeg skal vist finde en anden plads', fortæller Susan Noye Jung.

Susan Noye Jung ligner ikke umiddelbart en, der har brug for en handicapparkeringsplads. Det har hun dog på grund af sin sclerose, og et handicap skilt er ikke noget, man bare lige får, fortæller hun. Foto: Rasmus Jensen

I forruden på Susan Noye Jungs bil ligger der et handicapkort. Hun tager det op og læner sig over mod passagersiden for at vise kortet til manden. Han er dog stadig ikke overbevist.

Der er jo en grund til, at jeg har skiltet. Man får ikke bare et handicapskilt stukket i hånden. Der skal lægeattester til.

Susan Noye Jung

- Det er bare drøn ubehageligt, fordi jeg skal ikke retfærdiggøre overfor andre, at jeg er berettiget til at holde der. Når jeg har mit skilt, så er det det, der gælder, siger Susan Noye Jung.

Susan Noye Jung påpeger, at man ikke bare kan få sådan et skilt uden videre.

- Der er jo en grund til, at jeg har skiltet. Man får ikke bare et handicapskilt stukket i hånden. Der skal lægeattester til, siger hun.

Ved sit besøg i Kolding Storcenter måtte Susan Noye Jung vise sit skilt til en fremmed, der ikke troede på, at hun havde ret til at holde på handicapparkeringen. Selv er Susan Noye Jung træt af at skulle retfærdiggøre sin parkering. Foto: Rasmus Jensen

Ikke første gang

Oplevelsen med manden på parkeringspladsen er dog ikke enestående. Susan Noye Jung anslår, at hun på et år er ude for cirka 20 lignende tilfælde. Hendes værste oplevelse var også i Kolding. Susan Noye Jung parkerede ved Liva Stormarked.

- Der parkerede jeg også ganske berettiget på en handicapparkeringsplads.

Det var mega ubehageligt. Det var en virkelig, virkelig grænseoverskridende oplevelse.

Susan Noye Jung

Mens hun er inde i butikken, kommer manden løbende ind.

- Du har glemt noget, sagde manden.

Susan Noye Jung oplever ubehagelige situationer flere gange om året, fordi man ikke umiddelbart kan se, at hun har brug for handicapparkeringen. Foto: Rasmus Jensen

I starten vidste Susan Noye Jung ikke, hvad manden mente. Hun troede, at han hentydede til, at hun måske havde glemt at låse bilen.

- Du holder på en handicapparkeringsplads, siger manden.

Hvis man nu gjorde det på en pæn måde, så ville det være okay. Fordi så er det jo rent faktisk i de handicappedes interesse.

Susan Noye Jung.

Susan Noye Jung fortæller, at hun gerne må holde, der fordi hun har et gyldigt handicapskilt.

- Det har han ikke engang været henne og tjekke efter. Han får også de andre kunder i butikken til at stoppe op og sige, 'hvad sker der her'. Det var mega ubehageligt. Det var en virkelig, virkelig grænseoverskridende oplevelse, siger hun.

Efter at manden fandt ud af, at han tog fejl, og at Susan Noye Jung gerne måtte holde på handicapparkeringspladsen, sagde han ikke undskyld, fortæller hun.

Susan Noye Jung har et handicapskilt, fordi hendes sclerose gør hende gangbesværet nogle dage. Det kan man dog ikke altid se, hvilket skaber nogle misforståelser og konflikter. Foto: Rasmus Jensen

Man må gerne tjekke efter, men...

Som udgangspunkt har Susan Noye Jung ikke noget imod, at man holder øje med handicapparkeringspladserne. Det er dog forskellige måder, man kan gribe det an på.

- Hvis man nu gjorde det på en pæn måde, så ville det være okay. Fordi så er det jo rent faktisk i de handicappedes interesse, siger hun.

Alle handicap kan ikke ses. Så skønner de måske bare ud fra deres eget, at de fejler ikke noget, men det kan man ikke se på folk.

Hans Christian Andersen, cityassistent

Det kan nemlig være ubehageligt, hvis der ikke bliver tænkt over måden, man går til de parkerende på.

- Når man bliver stoppet op på en ubehagelig måde, så får man dårlige oplevelser af det, og det er bare rigtig træls, fortæller Susan Noye Jung.

Nogle misbruger pladserne

Cityassistenten Hans Christian Andersen kontrollerer parkeringerne i Kolding Kommune som en del af sit arbejde. Han fortæller, at han nogle gange får opkald om folk, der holder på handicappladserne uden gyldigt handicapkort.

- Hovedsageligt er det dem, som skal et eller andet kort ærinde, hvor de tillader sig at tage en handicapplads. Det gør tingene nemmere for dem, som ikke vil holde ved en rigtig parkeringsplads. Der er lidt kortere vej til det hele. Det er nok en form for dovenskab, fortæller Hans Christian Andersen.

Hans Christian Andersen kender godt til dem, der er lidt for hurtige til at mistænkeliggøre handicapparkeringerne. Han slår fast, at man ikke altid kan se et handicap. Foto: Rasmus Jensen

Parkerings-sheriffer kan ikke se handicap

Hans Christian Andersen fortæller, at ved nogle af de henvendelser, han får, har man været lige lovligt hurtig til at dømme føreren, der parkerer.

- Der er nogle, der bare er mere obs end andre og er lidt småsherif-agtige, siger han.

Hun har nok haft en sygdom, som ikke var synlig. Så reagerer folk jo straks. Man skal passe på, man skal ikke dømme folk for noget.

Hans Christian Andersen, cityassistent.

I tilfældene med "sherifferne" viser det sig ofte, at føreren faktisk har et gyldigt handicapbevis.

- Alle handicap kan ikke ses. Så skønner de måske bare ud fra deres eget, at de fejler ikke noget, men det kan man ikke se på folk. Et handicap kan være mange ting, fortæller Hans Christian Andersen.

I tilfældet med Susan Noye Jung lyder det for Hans Christian Andersen som om, at parkerings-sherifferne har været lige lovligt hurtige på aftrækkeren.