Hvis forskellen på rig og fattig i Danmark ikke skal vokse, bør politikerne se på den historiske pengestrøm, som flyder fra provinskommuner til kommuner i hovedstadsområdet som resultat af den såkaldte hovedstadsudligning.
I hvert fald hvis man spørger SF's lokalsamfundsordfører, Karina Lorentzen.
-Jeg har stor forståelse for, at der er en voksende modstand mod, at hovedstadsområdet generelt kan bruge flere penge på daginstitutioner og ældrepleje og samtidig sætte skatten ned, mens kommuner, som slås mest med arbejdsløshed, ringere uddannelsesniveau og en ældre befolkning, må opkræve flere penge hos deres borgere, som så får dårligere velfærd til gengæld, siger hun til Ritzau.
Reaktionen kommer, efter at det økonomiske oprør fra det vestlige Danmark mod hovedstadsområdet breder sig.
Midt i september gik otte provinsborgmestre med Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), i spidsen til regeringen med et krav om at fjerne den såkaldte hovedstadsudligning og i stedet øge udligningen på tværs af landet tilsvarende. Esbjergs Venstre-borgmester, Johnny Søtrup, var blandt de øvrige, der bakkede op om initiativet.
De otte borgmestre har siden fået støtte fra i alt 61 ud af 64 provinskommuner til oprøret mod det, som nogle har kaldt "De riges klub", skriver Jyllands-Posten. Karina Lorentzen siger:
- Det truer sammenhængskraften i Danmark og deler landet ind i et A- og et B-hold. Vi har set, at områder i Danmark hægtes af, og hvis vi ikke gør en markant indsats, forstærkes ulighederne i vores samfund, siger hun og påpeger, at hun har sendt spørgsmål til flere ministre for at få afdækket omfanget af hovedstadsudligningen.
Udligningsordningen:
for at levere nogenlunde samme service til borgerne ved en
gennemsnitlig skatteprocent. Dvs., at en fattig kommune med et lavt
skattegrundlag og et stort udgiftsbehov pga. f.eks. mange ældre og
handicappede skal have tilført penge på bekostning af rige kommuner.
Ved en udligningsgrad på 100 er alle forskelle i princippet udjævnet.
Kilde: Jyllands-Posten
