Skib grundstødt i Kolding Fjord

Et hollandsk fragtskib er tirsdag aften gået på grund ved Drejens Odde i Kolding Fjord. Det bekræfter Forsvarets Operationscenter overfor TV SYD.

Det hollandske fragtskib Hekla gik på grund tirsdag omkring kl. 20.00 på vej ind mod Kolding Havn. Årsagen til grundstødningen er endnu ukendt.

- Det vigtigste er, at der ikke ser ud til at være lækage på skibet, siger vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter til TV SYD.

Fakta

Jørgen Høy Thomsen fra marinehjemmeværnet fortæller til TV SYD, at han tidligere på aftenen kunne se lysene på skibet inde fra land og derfor indberettede det, men på det tidspunkt havde besætningen på skibet allerede selv søgt hjælp.

Ifølge vagtholdslederen vil skibet stå på grunden, indtil der er en bjergningsplan klar.

Heklas placering under grundstødningen i Kolding Fjord.
Heklas placering under grundstødningen i Kolding Fjord.
Foto: OpenStreetMap