Skimmelsvamp på sygehus

Nybyggeriet på Kolding Sygehus er ramt af et skimmelsvampangreb.

Dog er det ikke gået ud over patienter og personale på sygehuset.

Projektchef på nybyggeriet på Kolding Sygehus, Kenneth Holm, siger til JydskeVestkysten, at der ud fra et forsigtighedsprincip er et større byggeområdet lukket ned, da forureningen blev opdaget.

- Vi skal holde fast i, at hverken personale eller patienter har været udsat for skimmelsvamp. Men som sygehus har vi en skærpet opmærksomhed, fordi patienterne har et presset immunforsvar. Når immunforsvaret er presset, er der større risiko for at blive påvirket af udefrakommende faktorer. Derfor er vi ekstraordinært opmærksomme. Det er også derfor, vi gør alt for at kapsle det her inde og samtidig beskytte håndværkerne, siger Kenneth Holm til JydskeVestkysten.

Det undersøges i øjeblikket, hvad årsagen angrebet af skimmelsvamp er.