Smitten fortsætter med at stige i landsdelen

Kolding Kommune ligger fortsat på top-20 over mest smitteramte i landet, mens Aabenraa Kommune har bevæget sig ned på en 22. plads.

639.

Så mange tilfælde er der konstateret de seneste syv dage i landsdelen. Søndag var dét tal 594.

Det er det højeste i smittetal siden den 2. juni, hvor der blev konstateret 670 smittetilfælde.

Smitten er dermed fortsat stigende i størstedelen af kommunerne, mens den er faldet en lille smule i Sønderborg og Kolding.

Der er fortsat kun én smittet på Fanø. Det har der været de seneste fire dage. 

Stigende for tredje dag i træk 

Yderligere 844 er bekræftet smittet med coronavirus i Danmark det seneste døgn. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag eftermiddag.

Det er en stigning på 203 siden søndag, hvor tallet var på 641.

De 844 positive prøver er fundet via 81.811 PCR-test, hvor man bliver podet i halsen. Dermed var det 1,03 procent af prøverne, der påviste smitte.

Det kaldes også positivprocenten.

Der er mandag 50 indlagte med coronavirus. Det er tre færre i forhold til søndag, hvor der var 53 indlagte.

Dermed er der nu det laveste antal indlagte siden tirsdag den 13. juli, hvor der var 47 indlagte.

3,9 millioner har påbegyndt vaccination

Mere end 3,9 millioner indbyggere i Danmark har påbegyndt vaccination mod covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Helt præcist har 3.923.195 personer - svarende til 67 procent af befolkningen - fået minimum et stik med en vaccine.

Af dem kan mere end 2,6 millioner kalde sig færdigvaccinerede. Det er præcis 2.655.067 personer, som dermed har modtaget det afsluttende stik. Det svarer til 45,4 procent af befolkningen.

Region Syddanmark modtager 100.680 doser vaccine mod covid-19 i uge 29. 51.480 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og  49.200 doser vaccine fra Moderna – nu kaldet Spikevax.

KommuneSmittetalIncidenstal
Fanø129
Esbjerg7766,7
Varde1122,1
Billund1867,8
Vejle9378,9
Hedensted2144,7
Horsens6873,1
Fredericia3975,9
Kolding147158,1
Vejen2865,5
Haderslev3359,6
Sønderborg1925,8
Aabenraa71121,5
Tønder1027,4