Sne og frost gør vejene glatte

Flere steder er årets første sne faldet i de tidlige morgentimer onsdag. Det er dog meget spredt og i små mængder. Andre steder er vejene frostglatte, så der er grund til at køre med omtanke.

Morgenens sne er faldet meget spredt og i små mængder - men nok til at gøre vejene glatte.

Og der er mere på vej de næste dage, lyder meldingen fra DMI.

I nogle dage har prognoserne vist, at snehungrende danskere kan få deres ønske opfyldt torsdag og fredag. Der er nemlig udsigt til, at en lille snestorm med op til 10 centimeter sne vil passere op over landet. 

Varme vinde følger fra sydvest, som nok hurtigt får taget livet af de fleste iskrystaller. Det bliver derfor sandsynligvis kun i de nordligste egne af Jylland, at sneen bliver liggende i længere tid. .

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.