Spellerberg med - Irming bliver hjemme fra VM

KIFs Bo Spellerberg er med flyet til håndbold-VM i Spanien, mens klub-kammeraten Kasper Irming må blive hjemme.

Det blev nemlig Kasper Irming og Morten Olsen, der mandag forlod VM lejren uden at være udtaget til den endelige 16 mands trup, der torsdag sætter kursen mod slutrunden i Spanien.

- Morten Olsen har ikke helt ramt det niveau, vi så i efteråret og Irming er heller ikke helt på toppen efter sin håndskade. Men begge spillere er indstillet på at tage kampen op for at komme tilbage på et senere tidspunkt ? og det synes jeg er særdeles positivt, sagde landstræner Ulrik Wilbek på mandagens dagens særdeles velbesøgte pressemøde i Aarhus.

Danmark indleder VM-turneringen blødt med et opgør mod Qatar lørdag. Holdet rejser til Spanien torsdag.