Spulede gylle i 8 timer efter stort udslip

Først efter otte timers oprydning og spuling af Skamlingvejen sydøst for Kolding, var de synlige spor af 35.000 liter gylle fjernet. Lugten hænger endnu i området.

Først ved midnatstide var oprydningen efter et udslip på 35.000 liter gylle afsluttet på Skamlingvejen sydøst for Kolding.

Udslippet skete torsdag eftermiddag ved 16.30-tiden, da gyllen løb ud fra en tankbil, hvor en ventil kollapsede og gyllen strømmede ud.

En lukkemekanisme i udu var formentlig skyld i, at der torsdag eftermiddag skete et omfattende udslip af gylle på Skamlingvejen syd for Kolding. Skamlingvejen blev spærret i begge retninger, og det lokale beredskab og Miljøvagten var hurtigt på stedet.

- Oprydningen og spulingen af Skamlingsvejen var først overstået omkring midnat. Forinden var gyllen suget op - og et lykkedes at undgå skade på miljøet, siger vagtchef Jesper Brian Jensen, Sydøstjyllands Politi, fredag morgen til TV SYD.