Hverken Folketinget, regionerne eller Styrelsen for Patientsikkerhed har været opmærksomme på, at indførelsen af tilsyn med sundhedspersoner og opkrævningen af et årligt gebyr ville skabe problemer og protester blandt en lille gruppe af vagtlæger, der arbejder som løsarbejdere og ikke er tilknyttet en lægepraksis. Det vurderer professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Kjeld Møller Pedersen, overfor TV SYD.
- Jeg er bange for, at der nu er gået principper i sagen om gebyrkravet til en lille gruppe af vagtlæger, som ingen har været opmærksom på ville blive ramt, siger professor Kjeld Møller Pedersen, Kolding, til TV SYD.
Selvom op mod 70 vagtlæger nu har sagt op i Region Syddanmark, så vurderer han, at det på landsplan alene er omkring 100 vagtlæger, der bliver ramt. Reelt er der ifølge Kjeld Møller Pedersen tale om en strid om et samlet beløb på 400.000 kroner.
Kernen i vagtlægeordningen er ikke ramt
- Det er ikke kernen i vagtlægeordningen, som der er tale om. Det er en lille gruppe af pensionerede praktiserende læger og unge hospitalslæger under uddannelse, som jo reelt er løsarbejdere, der føler sig uretfærdigt ramt, siger sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 3. juni 2016 at øge kontrolmulighederne med sundhedsvæsnet, og at de, der skal kontrolleres, selv skal betale for det. Formålet er at styrke patientsikkerheden og sørge for et effektivt tilsyn, som kan sætte ind over for sundhedspersoner og behandlingssteder, som ikke lever op til deres ansvar.
For de læger, der kører som vagtlæger, men ikke har egen lægepraksis, fordi de typisk er hospitalslæger, betyder det, at de skal registreres som et selvstændigt behandlingssted. Det koster ca. 4000 kroner om året.
