Tømrerværksted nedbrændte

Et stort tømrerværksted på Værkstedsvej i Kolding nedbrændte ved en omfattende brand tidlig torsdag morgen. Brandårsagen er ukendt.

Branden blev anmeldt ved tre-tiden. Ilden havde fat i den ene ende af bygningen, men netop et tømrerværksted rummer meget brandbart materiale, og det lykkedes ikke brandvæsenet at redde bygningen.

Politiet lavede undersøgelser på brandstedet i nat, men har ikke kunne klarlægge en årsag til branden. Brandtomten skal i dag undersøges nærmere af brandteknikere.

Politiets teknikere undersøgte torsdag eftermiddag brandtomten. Bygningen var meget skadet af branden - så det kan være svært at finde arnestedet.