Tre biler og ambulance i sammenstød på E45

Tre personbiler og en ambulance var involveret i ulykken på E45. Politiet melder om ingen tilskadekomne.

Det var en bil med en trailer i slinger, som lørdag aften forårsagede et større uheld på E45 i nordgående retning. I alt tre personbiler og en ambulance endte i et sammenstød på motorvejen.

Ingen kom til skade ved ulykken. Kun større materielle skader på bilerne. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Uheldet skete kl. 18.47 mellem afkørsel 65A og 64. Uheldet har skabt kødannelse i op mod en time efter uheldet.