Tyske spejdere skal lokkes tilbage

Siden sidste lørdag har Houens Odde nær Kolding været hjemsted for 400 spejdere fra Tyskland, der har taget turen til Danmark for at ligge i spejderlejr. Og det er en kærkommen mulighed for at skaffe en masse af fremtidens turister.

Spejderne er mellem 6-18 år, og har taget den lange tur fra Bochum for at ligge i lejr ved Houens Odde. I løbet af den 14 dages lange lejr, er der blandt andet stor fokus på at lære om nordisk mytologi.

Spejdercenteret har ofte haft internationale besøg, men det er alligevel noget helt specielt, når der kommer 400 spejdere fra samme by på én gang.

Og det er ikke kun spejdercenteret der får noget ud af de 400 tyskere. Visit Kolding håber også på at de har held til at "sælge" Kolding-området så godt, at nogle af spejderne i fremtiden vil vende tilbage som turister.

Derfor har de i samarbejde med Houens Odde spejdercenter lagt en bevist strategi, der blandt andet betyder, at samtlige deltagere får en folder med hjem om området.