Udlejningsejendom brændt i Kolding

En udlejningsejendom på to etager brændte natten til tirsdag på Vejlevej i Kolding.

En familie i stueetagen blev evakueret, mens beboeren på første sal ikke var hjemme.

Branden brød ud ved tre-tiden. Den brød op igen, da brandvæsenet havde slukket den i første omgang.

Brandteknikere skal nu forsøge at finde årsagen til branden.