Ulv set ved børnehave og skole i Kolding

Kolding Kommune har fået en henvendelse om, at to børn på 11 år søndag så en ulv i Strandhuse ved Kolding.

De to børn mener at have set en ulv, da de kom gående ved en sti mellem Strandhuse Børnehave og Spejderhuset tæt på Skolebakken i Strandhuse.

Episoden kommer efter det i fredags er konstateret, at to døde rådyr er nedlagt af en ulv i Koldings Marienlund Skov, som ligger meget tæt på midtbyen.

I Kolding Kommune tager man henvendelsen alvorligt, og holder mandag eftermiddag "ulve-møde" om situationen.

Kommunen har informeret den nærliggende børnehave og skolerne de to børn går på om episoden.