Undersøgelserne forsætter efter fundet af to døde personer

Politiet fortsætter i dag undersøgelserne, efter at to blev fundet døde i går i en lejlighed i Kolding.

Sent på eftermiddagen i går blev et stort boligområde på Violvej i Kolding afspærret.

Liget af en kvinde og en mand var blevet fundet af mandens pårørende. Begge de afdøde er sidst i 40'erne.

Ifølge lokalpolitiet i Kolding er der umiddelbart intet, der tyder på en forbrydelse, men politiet vil lige nu ikke udelukke noget.

Afhøringer og de tekniske undersøgelser skal afdække, hvad dødsårsagen er.

Politiet undersøger blandt andet, om der skulle være narkotiske stoffer involveret.