Urenset spildevand løber ud i å og fjord

Et større brud på en spildevandsledning i Kolding betyder at urenset spildevand løber ud i Kolding Å.

Siden middag har kommunens miljøafdeling arbejdet med at få lukket hullet. Ledningen transporterer spildevand fra Kolding Åpark og ud til Centralrenseanlægget i Agtrup.

Kolding Kommune forventer, at det lykkes at få repareret ledningen i løbet af mandag aften.

Heldigvis så er uheldet sket her i vintertiden, hvis det var en varm sommerdag, havde der været tale om en større miljøkatastrofe, oplyser Kolding Kommune.

Det er muligt at følge med i hvordan arbejdet forløber på BlueKoldings Facebook.