Vand sandsynligvis skyld i uheld

En 48-årig mand fra Fredericia ramte igår sidst på eftermiddagen en anden bil på motorvejen ved Kolding. Der skete kun materiel skade.

Sandsynligvis på grund af vand på kørebanen mistede en 48-årig mand fra Fredericia i går herredømmet over sin bil.
Han ramte en anden bil, som snurrede rundt ved uheldet.

Uheldet skete ved motorvejskryds Kolding, der fletter ud mod Fredericia og Vejle.

- Heldigvis skete der ingen personskade ved uheldet, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Radio VLR.