Varetægtsfængsling af dement mand møder hård kritik

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vækker både undren og kritik flere steder, at Retten i Kolding har valgt at varetægtsfængsle en mand, der på grund af demens ikke aner, hvad han har gjort.

Er det nødvendigt at varetægtsfængsle en mand, der er så syg af demens, at han ikke husker, hvad han har gjort?

Det spørgsmål rejser to eksperter og en politiker.

Man kan godt rejse spørgsmålet, om vi her i landet måske bruger varetægtsfængsling for meget, og om det måske sker lidt for meget per automatik

Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Aalborg Universitet

I februar bragte TV SYD et indslag, hvor sønnen til en 74-årig dement, varetægtsfængslet mand stod frem. Her kritiserede han, at hans far skulle trækkes gennem retssystemet på lige fod med raske, og nu bakker eksperterne ham op.

- Jeg mener, det er fuldstændig overflødigt at varetægtsfængsle i den her sag, lyder det fra Linda Kjær Minke, professor MSO i kriminologi på Syddansk Universitet og medlem af Det Kriminalpræventive Råd. 

Samme melding kommer fra Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Aalborg Universitet. 

- Varetægtsfængsling skal tjene nogle klare formål. Når man har en sag, som er så usædvanlig som den her med en svær dement og dermed syg mand, så undrer det mig, at man vælger at varetægtsfængsle, siger hun. 

Hvem får noget ud af det?

9. december sidste år forvildede den 74-årige mand sig ind i en medbeboers lejlighed på plejehjemmet Kongebrocenteret i Christiansfeld. Ifølge den ene af hans sønner var han overbevist om, at han var i sit eget hjem og skubbede til den 99-årige kvinde, der boede der, da hun forsøgte at få ham ud. 

Kvinden døde dagen efter efter at være blevet opereret for sine skader. Efter hændelsen fortalte hun personalet, at hun ikke ønskede, at den 74-årige skulle politianmeldes, fordi hun vidste, han ikke gjorde det af ond vilje. 

TV SYD har været i kontakt med kvindens familie, der er af samme holdning, fordi den 74-årige er så dement. 

Den 74-årige har været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling de seneste tre måneder. Han er varetægtsfængslet efter den bestemmelse, der handler om retshåndhævelsen. Det betyder, at samfundet ikke tåler, at en mand som ham er på fri fod.

 Men også den del kritiserer Linda Kjær Minke.

- Dem, der kan påberåbe sig retsfølelsen er samfundet herunder også den forurettedes pårørende, der kan opleve manglende alvor og konsekvens i retshåndhævelsen, hvis der ikke varetægtsfængsles. Men hvad er det for en retshåndhævelse, vi taler om, når der er tale om en så syg person? Hvem får noget ud af det her? siger Linda Kjær Minke. 

Birgit Feldtmann, professor i strafferet, stiller spørgsmålstegn ved, om man i Danmark varetægtsfængsler lidt for meget per automatik. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Både hun og Birgit Feldtmann anerkender, at det er en ulykkelig og dilemmafyldt sag, fordi man heller ikke bare kan påberåbe sig straffrihed, fordi man har en demenssygdom.

Birgit Feldtmann påpeger dog, at der er nogle internationale anbefalinger fra Europarådet og EU, der gør, at hun undrer sig over, at der er sket varetægtsfængsling i den her sag. Samtidig påpeger hun, at Danmark varetægtsfængsler dobbelt så meget som vores nabolande. 

Spørgsmål til justitsministeren:

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har 13. marts stillet følgende spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S):

Vil ministeren redegøre for, om han mener, det er hensigtsmæssigt, at demente som ikke ved, de har begået en forbrydelse, skal igennem retssystemet på sædvanlig vis, eller om der er behov for at udvikle en anden procedure for at gøre skaderne ret overfor offeret, de pårørende, ansatte el. lign.

Og vil ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt at varetægtsfængsle en svært dement person på en psykiatrisk afdeling, ligesom ministeren bedes redegøre for, hvilke afsoningsmuligheder man har til en så dement person, jf. artiklen ”Hans far er varetægtsfængslet for et dødsfald, han ikke husker”, fra www.tvsyd.dk den 22. februar 2024?

- Hvis vi følger de internationale anbefalinger, skal det være undtagelsen og ikke reglen, at man varetægtsfængsler, og der kan man jo godt rejse spørgsmålet, om vi her i landet måske bruger det for meget, og om det måske sker lidt for meget per automatik, siger hun og uddyber:

- Nogle afgørende elementer i vurderingen af, om der skal ske varetægtsfængsling eller ej er den sigtedes alder og sygdom. Det er en alvorlig sag og en usædvanlig sag, og jeg kan godt forstå, at man er nødt til at finde en løsning, men der er nogle elementer i den, som gør, at jeg undrer mig over, hvorfor man varetægtsfængsler, siger Birgit Feldtmann.

Mægling og erstatning

Sagen har også fået SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt på banen. 

Hun har stillet spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S) om sagen og vil blandt andet gerne vide, om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at demente skal igennem retssystemet på sædvanlig vis, eller om der er behov for at udvikle en anden procedure.

- Et alternativ kunne måske være, at man fandt en eller anden form for erstatning til de pårørende - noget mægling som jo så godt nok ikke kan involvere den demente, men hvor de pårørende kan komme af med de tanker, de har omkring de her sager, men stadigvæk bliver anerkendt med erstatningen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Linda Kjær Minke er enig med Karina Lorentzen Dehnhardt et stykke ad vejen, men mener også, at man skal træde varsomt i forhold til på forhånd at udelukke nogle sager fra behandling i retssystemet. 

- Det er helt åbenbart, at det her ikke er en sag for retssystemet, fordi han er så dement, som han er, men det kan være problematisk på forhånd at udelukke sager fra behandling i retssystemet, fordi der følger retssikkerhed med, når skyldsspørgsmålet vurderes, siger Linda Kjær Minke. 

Der er endnu ikke sat dato for, hvornår sagen med den 74-årige skal for retten.

Breaking

Skoleleder frygter, at elever bliver ladt i stikken med nyt uddannelsesudspil

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det:

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "EPX"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse. EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium.

  • EPX-uddannelserne placeres i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Borgmester: - De relativt få kilometer brintrør må kunne anlægges hurtigere

Fotoarkiv. Foto: Frank Cilius
Udgivet

Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, (V), er ærgerlig over Energinets udmelding om, at etableringen af brintrør fra Esbjerg og til grænsen udsættes med flere år.

Det statsligt ejede Energinet har tirsdag meddelet, at efter de indledende undersøgelser omkring etablering af brintrør i Jylland udskydes med flere år, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu først at stå klar i 2031 - mod 2028. Altså tre år senere. Og strækningen fra Esbjerg til Holstebro og Lille Torup i Nordjylland, er først fuldendt i 2033.

Det ærgrer Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding. Alle involverede har stået her på havnen i Esbjerg og erklæret, at det kun kan gå for langsomt med at få etableret brintrørene, så det er virkelig ærgerligt, det tager så lang tid, lyder det fra den vestjyske borgmester.

Brintrøret skal transportere den grønne energi fra blandt andet de kommende havmølleparker i Nordsøen frem til slutbrugeren i Danmark og ned i Europa.

- Brintrøret er ikke bare et af mange projekter i den grønne omstilling på dansk jord. Det er centralnervesystemet, der skal sikre liv til de energihungrende industrier sydpå, siger Jens Nymark, TV 2s analytiker på TV 2.dk.

Han understreger på TV2.dk, at dagens udmelding fra Klimaministeriet er en bitter pille at sluge - for udover de tre års forsinkelse er der stadig lang tid til at udleve den helt store vision for brintrøret.

- De vestjyske borgmestre, der havde håbet på arbejdspladser og grønne investeringer må væbne sig med lige dele tålmodighed og håb uden garantier, påpeger Jens Nymark.

I Esbjerg håber Jesper Frost Rasmussen, at der fra kan presses på for at få rørene hurtigere i jorden - i hvert fald fra Esbjerg og til grænsen.

- Der er ikke langt fra Esbjerg til grænsen (omkring 80 kilometer red.), så jeg tænker, at det vigtigt at de relativt få kilometer rør bør kunne lægges hurtigere. Vi har mange private investorer, der er allerede har puttet millioner af kroner i projektet, og hele energisektoren og omstillingen til grøn energi er afhængig af, at der sker. Så jeg vil sige, at det bør og skal gå hurtigere.

Udskydelsen får voldsomme konsekvenser

Brintrørene skal fungere som et bindeled mellem et brintlager og en række producenter, der har store planer om brintproduktioner i stor skala, baseret på grøn strøm forskellige steder i Jylland.

Og når røret så når Tyskland, skal det efter planen forbindes med det brintnettet i Europa, som på nuværende tidspunkt skal udbygges af gastransmissionsoperatører i de forskellige lande.

Forsinkelsen har også en dyr slagside. Det er ikke kun i Danmark, vi har sat 2030 som første målstreg for klimaindsatsen. EU’s brintbank vifter med 7,5 mia. kr. til grønne brintprojekter, og den tyske regering lokker tilsvarende med en gulerod i euromilliardklassen.

- Alene den tyske stålproducent ThyssenGroup har 14 mia. kr. øremærket i støtte til at modtage grøn brint til deres energitunge produktion. For at få fingre i de penge skal brinten være klar til at flyde i 2030, og det når vi ikke, siger TV2's Jens Nymark.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Frygter grøn bølge går udenom Danmark

Green Power Denmark, der er interesseorganisation for størstedelen af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling, frygter Danmark bliver hægtet af den grønne omstilling internationalt.

– Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg, viceadministerende direktør i Green Power Denmark til TV2.

Brintrøret er afgørende for den grønne omstilling, men regeringen stiller ifølge Green Power Denmark hårde betingelser for at bygge det. Sammen med en forsinket tidsplan fra Energinet udgør det en risiko for, at Danmark ikke i tide kommer med på den europæiske udbygning med brint, frygter Green Power Denmark. Hvis røret først er klar i 2031, risikerer udviklingen at gå uden om Danmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com