Vejret skyld i milliontab for isfirma

Hjem-is får rekordunderskud. Firmaet blev sidste år overtaget af ejerne bag Premier Is, men købet har været en dyr fornøjelse.

Den nye ejer af Hjem-Is, Mejerigården, som har hovedsæde i Kolding, landede et underskud i 2017 på 10,2 millioner kroner. Det skriver Finans.dk.

Årsagen til det store underskud er i følge mediet en blanding af en dårlig dansk sommer samt omkostninger i forbindelse med overtagelsen af virksomheden.

Hjem-Is' egenkapital er nu negativ med 1,7 mio. kr. Af regnskabet fremgår det ifølge Finans.dk, at Mejerigaarden vil støtte Hjem-Is økonomisk gennem 2018.

Hjem-Is har i dag 121 biler, som hvert år kører omkring 28.000 ture rundt i Danmark.