Venstre-borgmester: Uddannelsesloftet er noget hø

Koldings borgmester Jørn Pedersen bakker op om Eva Kjers udtalelser. Han mener også, at uddannelsesloftet er en politisk fejl.

Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen får nu opbakning fra Koldings borgmester, der mener, at beslutningen om at indføre et uddannelsesloft er forkert. Derfor mener Jørn Pedersen, at regeringen skal se at få rullet beslutningen tilbage.

- Jeg synes, det er en fornem beslutning at sige, at man har gjort noget forkert, og så er uddannelsesloftet jo ikke ligefrem noget, der er groet i min baghave, da vi er studieby, og jeg ikke synes, at uddannelsesloftet gør noget godt, siger Jørn Pedersen til TV SYD.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen er dog ikke enige med de to regionale Venstre-folk. Han mener, at uddannelsesloftet, der betyder, at det ikke længere bliver muligt at starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, er en god idé.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.