Video: Teknisk tigerspring for sygehussengen

Sygehussengen har ikke udviklet sig i 30-40 år. Men nu tager den et teknologisk tigerspring. Fremtidens sygeseng blev præsenteret på Sygeplejehistorisk Museum i Kolding.

Umiddelbart ligner den faktisk den ?gammeldags? seng. Men teknikken giver flere funktioner, som kan gøre patienten mere selvhjulpen ? og som vil gøre arbejdet med at flytte rundt på patienterne nemmere.

Sengen har f.eks. en indstilling til at se tv, hvor patienten sidder mere op, men stadig kan slappe af. Eller en funktion, hvor patienten rejses op og selv kan rejse sig over fodenden.

Den nye sygeseng betyder, at patienterne under en indlæggelse lettere kan bevæge sig rundt i sengen. På den måde undgår patienterne at ligge for længe i sengen, ligesom antallet af løft og skæve arbejdsstillinger for plejepersonalet bliver færre.

Den nye seng er taget i brug i Randers ? og skal i løbet af nogle år udbredes til andre sygehuse.

Hør museumsleder Lotte Søgaard fortælle om den nye seng. (Varighed: 1:33)