Vild præstation af fridykker fra Kolding

Fridykker fra Kolding sætter dansk rekord og dykker 100 meter ned og 100 meter op på ét åndedrag. Kun 15 andre i hele verden kan gøre det efter. Se hans beskrivelse af oplevelsen her.

 
 
 
 

Et af fridykningens magiske mål, blev i weekenden nået af den danske fridykker, Jesper Stechmann fra Kolding.

Ved Dansk Sportsdykkerforbunds danske mesterskaber i dybde fridykning satte Jesper konkurrenterne på plads med et dyk til 100 meter.

Det er første gang nogensinde en dansker når det mål og kun 15 i verden kan gøre det efter.

Dykket fandt sted dybt under overfladen i havet ud for Sharm El Sheikh.

Det er tre års forberedelse og intens træning på ikke at trække vejret, der får Jesper drøm til at gå i opfyldelse.

Fysiske og mentale udfordringer

På 100 meters dybde er luften i lungerne minimere til under 10% - 1 liter luft er blevet til mindre end en deciliter. Trykket fra vandmasserne ovenover er enormt ? 11 bars tryk påvirker kroppen og giver store udfordringer med at trykudligne kroppens indre hulrum.

Da der ikke er tilførsel af ny luft og dermed ilt ? kan kroppen løbe tør ? det betyder at benene hurtigt syrer til på vej op, og risikoen for blackout (besvimelse) øges.

Trangen til at trække vejret stiger når Co2 niveauet som kroppen producerer hele tiden ? ikke bliver pustet ud i et åndedrag ? denne trang skal en fridykker kunne arbejde med.

Se dykket her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Jespers beskrivelse af dykket

Essensen af noget

Før mit dyk er jeg helt fokuseret på det jeg skal lave ? jeg har forberedt mig godt ? visualiseret dykket ? mærket fornemmelsen i min krop og mit sind. Jeg mærker efter om jeg er i balance og mentalt klar - er jeg bange/utryg? ? og er der udfordringer som jeg komme ud for i dykket som jeg er usikker overfor. Det er vigtigt for mig at anerkende alle følelser og bearbejde dem inden dykket.

Jeg er klar!

2 minutter til dykket

Jeg er ved linen der går 100 meter ned i havet ? det er der jeg skal ned ? solen skinner og der er små bølger, det er varmt 35 ? 40 grader ? og vandet er vel nær de 30. Mine venner/konkurrenter er omkring mig og kigger på. Jeg kigger en sidste gang rundt på dem alle og glæder mig over at de er her og at jeg er her lige nu og har denne mulighed. Jeg lukker øjnene

Et minut og tredive sekunder til start

Det er her at mit indre dyk starter ? jeg hører ikke mere speedbådene der suser forbi ? folk der snakker ? bølgerne forsvinder ? det eneste der trænger ind er stemmen fra min coach. Linen går skævt ned i vandet ? det betyder at der er strøm- en fridykkers største udfordring ? men min coach siger at alt er perfekt og at der ingen strøm er ? så det er der ikke. Jeg trækker vejret stille og dybt ? der er ingen angst, ingen uro bare fuldstændig mental klarhed og accept af hvad det er jeg er i gang med. Jeg behøver ikke diskutere med mig selv om jeg skal gøre dette her ? den beslutning har jeg taget og nu kan jeg bare give slip og gøre det.

Tredive sekunder til start

Jeg tømmer mine lunger helt for luft for at give plads til frisk ny luft ? tager en dyb dyb indånding ? og pakker ekstra luft ned i lungerne de næste ca 20 sekunder. Alt er perfekt

Start

Jeg dykker ned ? med kraftige benspark for hurtigt at komme ned hvor trykket på mine overfyldte lunger bliver mindre fordi luften presses sammen. Det er ikke et sceneskift ? ikke en ny mental tilstand ? jeg fortsætter bare nedad nu?.20 meter?25 meter?.jeg trykudliger mine ører ? det er det eneste jeg fokuserer på?30 meter ? jeg er nu så sammenpresset at jeg ikke længere flyder ? så jeg stopper med at svømme med min finne ? og begynder at falde nedad. Nedad og ind.

Det indre dyk

40 meter?- 50 meter? 60 meter?- Jeg ved det ikke, registrerer det ikke?.tiden er gået i stå, alle mine normale sanser er væk, jeg er vægtløs ? falder med lukkede øjne ? havets stilhed overdøver alt- her er ingen lugte ? ingen krav ? ingenting? Det er som om jeg er helt væk og ekstremt nærværende på samme tid?.70 meter ? 80 meter. Havet omfavner mig ? her er helt trygt ? jeg er et helt nyt sted men alligevel er der noget helt bekendt ved denne tilstand ? Det er som om jeg er inde ved essensen af noget?95 meter. Min dybdealarm i dykkeruret begynder at bippe ? jeg skal til at vågne op igen ? bunden komme snart og jeg skal til at fokusere på opstigningen. Dybdenarkosen har fat i mig. Den kommer som en rar varm dyne af tryghed og afslappethed ved de omkring 85 ? 90 meter ? jeg må fokusere nu for at mindske dens effekt.

Jeg åbner øjnene og ser bundpladen med den lille ?tag? jeg skal have med op til dommerne i overfladen

100 meter til overfladen

Jeg har været her før ? til sidste VM ? må ikke lave samme fejl som sidst hvor jeg fik en blackout. Ingen glæde endnu ? dyb fokusering. Dykket er ikke klaret før du er i overfladen igen. Jeg er helt vågen nu ? eller så vågen som dybderusen tillader mig ? jeg arbejder hårdt for at få den væk ? og det lykkedes mig at kontrollere den. Jeg tager armene over hovedet og sparker kraftigt med min finne ? opturen er godt i gang.

Jeg ved ikke hvilken dybde jeg er på ? de ændringer jeg registrerer, er lyden af min monofinne ? tovet der suser forbi mine nu åbne øjne. Tiden eksisterer ikke? kun trangen til at trække vejret der bliver stærkere og stærkere. Mine ben bliver trætte ? mælkesyren hober sig op ? men jeg kan ikke holde pause ? holder jeg pause begynder jeg at falde igen. Dybdenarkosen er der stadig ? inde bagved ? og det er fristende at lade sig falde hen igen i den rare trygge tilstand. Ikke denne gang, tænker jeg ? no way. Mine ben er nu umulige at bevæge ? men alligevel gør jeg det ? for alternativet eksisterer ikke.

De sidste meter

Sikkerhedsdykkeren er ved mig nu ? så er der ca 25 meter tilbage ? det er nu det bliver farligt ? hvis jeg slapper for meget af ? kan jeg risikere blackout ? iltrykket i mine lunger falder hurtigt på de sidste meter ? men jeg kan mærke at jeg har overskud. Jeg gør mig klar til at lave mit ?recoverybreath? i overfladen og protokollen til dommerne. Hånden glider op langs linen jeg bryder overfladen og får for første gang siden rejsens begyndelse ny ilt i kroppen. Min coach taler til mig - Jeg er helt frisk kan jeg mærke.. Jeg ved at den er hjemme og glædesrusen skyller ind over mig?jeg gjorde det sgu

Dykket startede i virkeligheden for tre år siden da jeg fandt trykheden og roen i vandet for alvor ? og satte min første danske rekord i dybden med 91 meter. Det var her at jeg forstod at de sidste 18(9 meter ned og 9 op) meter ikke ville være umuligt at nå. Men jeg vidste ikke helt hvilken yderligere rejse jeg skulle ud på for at være lige præcis der hvor jeg er nu ? ikke at jeg er helt klar over hvor jeg er nu ? det eneste jeg ved er at jeg er et helt nyt sted om et år..

Det danskelands hold drager til Nice i Frankrig til september ? for at forsvare deres VM Guldmedaljer fra 2010.