Forberedelserne til VM i kvindehåndbold 2015 er allerede godt i gang, og nu er datoen for lodtrækningen fastsat til den 24. juni 2015. På det tidspunkt er kvalifikationsspillet færdigspillet, og alle VM-deltagerne er kendt.
Lodtrækningen bliver derfor på mange måder det egentlige startskud for slutrunden, og i samarbejde med Kolding Kommune har Dansk Håndbold Forbund fået mulighed for at afholde arrangementet på den stemningsfulde slotsruin, Koldinghus. Omgivelser der er velegnet til en lodtræknings-seance, der skal tv-transmitteres til mange lande.
Se hør hvorfor lodtrækningen skal foregå netop på Koldinghus - varighed 30 sekunder:
Fakta om VM:
- Danmark spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning
- Værtsbyerne er Herning, Kolding, Næstved og Frederikshavn
- VM arrangeres under sloganet Heart of Handball
- Billetsalget starter den 11. august.
- Der er allerede åbnet et forsalg til kampene i Herning: dhf.dk/billetsalg