Vognbane afspærres efter halmbrand på motorvejen

Vagthavende ved Sydøstjyllands politi oplyser, at det ene spor på motorvej E45 i sydgående retning bliver afspærret klokken 21 fredag aften, fordi der er sket skader på vognbanen efter halmbranden.

Brandfolk måtte fredag eftermiddag på ny rykke ud til halmbranden på motorvejen mellem Skærup og Kolding. Halmbranden har siden natten til fredag skabt kø på motorvejen.

Trafikken på Motorvej E45 er fredag eftermiddag fortsat generet af en brændende halmtransport. Forbipasserende vurderer overfor TV SYD,  at der omkring klokken 14.30  er op mod syv kilometer kø i sydgående retning .

Sydøstjyllands Politi planlægger at fjerne halmtransporten fredag aften, når der er mindre trafik på motorvejen.

 

Klik og se mere på localeyes.dk

Det brændende halm har været årsagen til at motorvejen i sydgående retning, har været totalspærret det meste af natten til fredag.