Voldsomt mange Volvoer samlet til træf

Omkring 300 Volvo-nørder er lørdag samlet for at sparke dæk i Smidstrup.

De kalder det selv for en slags volvonitis og fælles for de fleste af de mange Volvoejere, der i dag var til træf ved Smidstruphallen er da også, at de er meget begejstret for det svenske bilmærke.

Claus Bondesen er med i bestyrelsen hos landets største volvoklub i Kolding, og han er selv en lykkelig ejer af en Volvo Amazon fra 1970.

- Vi holder træf, fordi vi er nørder, og fordi vi kan lide vores gamle biler, og vi kan lide vores mærke, siger Claus Bondesen til TV SYD.

quote

Vi holder træf, fordi vi er nørder, og fordi vi kan lide vores gamle biler

Claus Bondesen, Volvofan, Kolding

Det er 31. gang at Kolding Volvo Klub holder træf, og interessen for volvoerne er fortsat stor, viser antallet af fremmødte, der kommer kørende fra flere lande.

- Vi udveksler erfaringer, sparker dæk, hygger med hinanden og laver alle mulige ting sammen, fortæller Claus Bondesen.