Krea Kongen Jul: Har du lavet honningkager, vil vi meget gerne se dem

I denne uges udgave af 'Krea Kongen Jul' lyder udfordringen, at du skal lave en honningkage, der er smukt pyntet. Vi vil gerne se dine honningkager, så send os et billede, så deltager du i konkurrencen om at blive denne uges Krea Konge.

På lørdagene op mod jul har TV SYD budt til julehygge med Krea Kongen Jul, hvor du kan få inspiration til at lave juleaktiviteter.

Hver uge er der en ny udfordring, og en ekspert giver sine bedste råd til, hvordan du kan løse opgaven.

Pynt en honningkage

I denne uge skal du lave honningkager og pynte dem. 

Honningkagen behøver ikke have den klassiske hjerteform. Den kan laves, som du ønsker. Og uanset din bageerfaring så kan du være med i denne uges udfordring. Så det er kun at slippe fantasien løs og find bage- og pynteglæden frem.

Find pynte-genet frem

Ugens ekspert, Katja Stock, kan ikke smage på kagerne, så derfor opfordrer Katja til, at kagerne skal være flotte, kreative og have et personligt præg. 

Man kan kaste sig ud i at pynte med alt fra chokolade og glasur til sukkerpynt. Men du bestemmer, hvordan din honningkage skal se ud. 

- Det bliver meget spændende at se, hvad folk kaster sig ud i. De skal jo smage godt, men det bliver meget udseende med en flot form og pyntning med eget præg, som bliver afgørende for mit valg, siger Katja Stock. 

Den perfekte glasur

En af de ting, der oftest bruges, når man skal pynte honningkager, er glasur. I videoen herunder kan du se, hvordan Katja Stock laver den med den rigtige konsistens. Det er nemlig vigtigt, hvis glasuren ikke skal løbe ud. 

Hvis du ønsker at bruge glasur i forskellige farver, fortæller Katja også, hvilken type farver du kan bruge. 

Her viser Katja Stock, hvordan du laver den perfekte glasur til honningkagerne.
Video: Line Sahl, TV SYD.

Deltag i Krea Kongen Jul

Er du blevet inspireret til at bage, så tøv ikke med at melde dig til udfordringen ved at sende et billede af dit bud på en honningkage pyntet efter dit hoved via formularen nederst på siden. 

Deadline for at indsende et billede er torsdag klokken 9. 

Hver uge finder vi en vinder, der får en julekurv med søde sager og materialer til mere julehygge.

Vi håber, at du vil være med i vores juleleg og deltage i konkurrencen om at blive ugens Krea Konge.

Udover i formularen nedenfor kan du også uploade dit billeder via linket her: https://www.tvsyd.dk/kreakongenjul