Vanddampen stiger fra vandoverfladen, og der er lyde af plask fra bassinet samt børnelatter.

Det er mandag, og klokken har passeret 18:15. Det er tid til, at svømmeholdet ’Korallerne’ hopper i vandet i Vorbasse Svømmehal.

Første elev træder varsomt ud med tæerne og siger til de andre:

- Vandet er okay varmt.

De to andre elever samt deres to lærere følger trop. Svømmeholdet ’Korallerne’ er nemlig ikke som de fleste andre svømmehold, da de er et mindre svømmehold med fokus på inklusion og trygge rammer for autister.

’Korallerne’ blev dannet i 2021, efter at svømmelærer Michelle Holm Lorentsens egen datter blev diagnosticeret med autisme året forinden. I 2023 blev hendes anden datter også diagnosticeret med autisme.

Michelle Holm Lorentsen vil gerne hjælpe andre, der har haft det ligeså svært som datteren i foreningslivet.

- Hvis jeg gerne vil have, at andre skal gøre noget, så livet bliver bedre for autister, så bliver jeg også selv nødt til at gøre noget for autister, forklarer hun. 

Børn med særlige behov kræver struktur

Hos ’Korallerne’ er der brug for særlige hensyn, for at undervisningen kan fungere. Eleverne får et armbånd, der kan vendes. Den ene side er grøn, og den anden er rød.

Den grønne farve signalerer, at eleven er klar til undervisning, mens at den røde indikerer, at der er brug for en pause fra undervisningen.

Musikken i svømmehallen er slukket, så der er ro for eleverne til at fokusere. Holdet har eget udstyr. Svømmeplader og dykkerstave har ikke slid på sig, da det kan være et forstyrrende element for eleverne.

Michelle Holm Lorentsen forklarer, at undervisningsformen ofte er ret ens, da det for mange af eleverne giver trygge rammer at vide, hvad de skal igennem i løbet af undervisningen.

Undervisningen begynder som regel med, at børnene puster i balloner for at træne vejrtrækningsevnen og slutter ofte af med, at børnene svarer på, hvad der er gået godt i dag.

Michelle Holm Lorentsen fortæller, at hun har et stort fokus på sit sprogbrug. Alt skal nemlig forklares meget bogstaveligt, da autister kan have sværere ved at forstå ironi og sarkasme.

Michelle Holm Lorentsens datter, Julie Lorentsen, er selv med til undervisningen som hjælpelærer. Hun forklarer, at undervisningsformen gør det nemmere at koncentrere sig.

- Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget larm. Hvis der er larm, er det svært at fokusere på det, som du skal fokusere på, fortæller Julie Lorentsen.

Fællesskab i individsport

Michelle Holm Lorentsens egne døtre havde svært ved at interagere i fællesskaber i andre holdsport. Det vakte interessen for svømning, hvor det er ens egen præstation, der er i fokus.

Selvom svømning er en individsport, mener Michelle Holm Lorentsen stadig, at fællesskabsfølelsen kan have en stor rolle.

  - Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’, fordi alle mennesker vil gerne være med i en form for fællesskab, forklarer hun.

Denne holdning deler Mette Christiansen, der er mor til en af pigerne på holdet.

 - For min datter betyder det, at hun har en fritidsaktivitet, som hun har mulighed for at gå til. Hun har overskud efter svømning og får faktisk også lært noget svømning, så det betyder rigtig meget for os, forklarer Mette Christiansen.

Mette Christiansen datter har tidligere været en del af andre svømmehold, men har måttet opgive, da der har været for meget larm og for mange børn. Hun forklarer, at hendes barn nu er fyldt op med energi i stedet for at være brugt helt op.

 - Hun har fået venner og glæder sig til hver evig mandag, fortæller hun.

Autister skal også indgå i større fællesskaber

Autismeforeningen Kreds Sydvestjyllands formand, Anja Hansen, er også glad for initiativet, men mener samtidig, at det er vigtigt, at børn med autisme også lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

 - Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er sådan et hold, hvis de børn har behov for det. Men jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme, siger Anja Hansen og uddyber:

- Jeg synes, at de små hold er et godt sted at starte, men man skal også bevæge sig videre, når de trives med at være en del af dét fællesskab. Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre, forklarer hun.

Tilbage i svømmehallen hos Michelle Holm Lorentsen har hun et håb om, at flere kan blive inspireret af hendes initiativ, så flere børn med autisme i fremtiden kan finde et trygt fællesskab at udfolde sig i.

 - Der er jo nogle, som skal være de første. Der er nogle, der er nødt til at gøre noget, siger Michelle Holm Lorentsen.