Hvem er morderen? Krimimesse i fængsel

I Horsens skal bogorme og læseheste weekenden over i fængsel. Det gamle fængsel danner rammen om Nordeuropas største Krimimesse i weekenden.

Fængslets porte bliver åbnet til en weekend i selskab med begejstrede krimientusiaster, forlag, foredragsholdere og en bred vifte af danske og udenlandske forfattere.

Og der bliver noget for enhver sjæl med hang til kriminalromaner. I weekenden er der flere prisoverrækkelser, publikum kan møde detektiver, zombier og mange kendte forfattere.

Man kan bl.a. opleve Jesper Stein, Lars Kjædegaard, Thomas Rydahl, Jussi Adler-Olsen, Inger Wolf, Julie Hastrup, Dennis Jürgensen, Paul Cleave, Craig Russel og mange mange flere.

Lørdag sender TV SYD live fra krimimessen fra 11-16 og søndag fra 11-15. Se med på TV SYD plus.