Spørg en krimiforfatter om ALT

Forfatter Stephanie Cuarana har lovet at svare på seernes spørgsmål. Du kunne derfor spørge hende om alt - se hendes svar her.

Der er mange spørgsmål, der presser sig på, når man tænker på krimiforfattere og deres levebrød. De lever trods alt af at beskrive og opdigte grufulde historier. 

Men du får nu mulighed for at få ryddet ud i nogle af alle dine spørgsmål. TV SYD havde nemlig sat forfatter Stephanie Caruana stævne ved Krimimessen i Fængslet i Horsens, hvor hun besvarede alle dine spørgsmål. Se svarene her: 

Kender du selv nogen, der er blevet myrdet?

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg kender heller ikke nogen, der har slået nogen ihjel. Men min far var amerikaner, og jeg kan tydeligt huske, at vi var ude at køre i hans pick-up-truck derovre, hvor der lå en gun bagi bilen. Den må man jo gerne have derovre, og så kunne man bruge den, hvis der skete noget. Jeg kan huske, det var fascinerende.

Hvis du skulle begå et mord, hvilken metode ville du så benytte?

- Det er vanskeligt. Jeg er jo en forholdsvis lav dame, så det kan ikke være en fysisk kraftprøve. I min roman, Smerten Selv, er der en kvindelig morder. Hun binder dem fast, og hun kan så give sig i kast med at slå dem ihjel på forskellige makabre måder.

- Der er nogen begrænsninger ved at være kvinde. Men hvis man er presset op i hjørne, så bruger man, hvad man har. Hvis det er et velplanlagt mord, så ville jeg nok bruge gift. Jeg har ikke brug for blodsprøjt.

Hvor får du din inspiration fra?

-  Som forfatter suger man ting til sig. Jeg lægger mærke til, hvad folk siger og gør. Jeg plejer at sammenligne det med harpiks. Når harpiks lagrer længe nok, så bliver det til rav. Og det er lidt det samme. Jeg bliver meget inspireret af psykologi og folks relationer til hinanden. Det er de indre linje og et skævt blik på verden. Det kan gå i forskellige retninger, når jeg skriver.

Om Stephanie Caruana:

Journalist og forfatter til spændingsromanen ‘Smerten selv’, adskillige noveller i diverse antologier, senest ‘Sirenebrand’ i krimiantologien ‘Mord i din hjemby’. Hun arbejder pt. på en opfølger til sin roman. Læs mere om Stephanie på caruana.dk.

Hvad er det perfekte fiktive mord?

- Det handler om kontekst. Det perfekte mord behøver ikke at handle om, at man skal slippe at sted med det, og at mordet ikke bliver opklaret. Det skal være litterært tilfredsstillende. Jeg vidste, der var en i min bog, der skulle slåes ihjel. Han ender med at blive kvalt i en guitarstreng. Jeg havde det bare sådan: Det var synd for ham, når han skulle igennem det. Han vidste det jo ikke, men det gjorde jeg. Det var hårdt, men det var samtidig lidt tilfredsstillende.

Det handler også om, om man har en psykologisk tilgang eller en håndværkstilgang. Er man inde i psykologien, så kommer mordene tættere på.

Læser du selv krimier?

- Både og. Jeg interesserer mig meget for det, og jeg nyder kollegaskabet - og den måde krimiforfattere interesserer sig for hinanden. Vi har et fællesskab. Krimier kan være alt muligt, men selv hvis du skriver en palle-krimi, så kræver det meget af folk, så der er en respekt imellem forfatterne og omkring arbejdet, vi alle laver.

Jeg står bare ret hurtigt af, hvis der er noget, der stritter. Det handler om, at man både skal have et godt plot og noget på hjerte. Man skal hele tiden tage krimiklicheerne og twiste dem.

Er anmeldere eller bloggere vigtigst i forhold til anmeldelser af ens bøger?

- Det kan man ikke stille firkantet op. Den ene ting er ikke vigtigere end den anden.

- Man kan have et dagblad, som hader ens bog. De beskriver på130 ord, at de ikke  kan lide den. Og det kan man ikke bruge til noget, som anmelder må man forsøge at folde det ud. Anmeldelsen må gerne være dårlig, men den skal gerne være nuanceret. Omvendt kan man have en blogger, som skriver langt og begejstret om noget, uden at kunne fortælle, hvorfor personen kan lide en roman. Det kan man heller ikke bruge til noget.

- Bloggerne bliver i stigende grad vigtige, og på krimimessen er mange bloggere involveret i samarbejder med forlag. Anmelderne holder derimod mere det hele ud i strakt arm. Men der er stadig noget snobberi omkring det, for man vil hellere have et godt citat fra et dagblad end fra en blog på sin bog.

Hvad er din favoritkrimi, hvis du ikke må nævne noget, du selv har skrevet? Og hvorfor?

- Det må blive Hannibal-serien af Tom Harris. Jeg er pjattet med de bøger. Man følger morderen, og vi ved, at Hannibal slår ihjel gang på gang, men man ved bare ikke hvem. At se det og arbejde ud fra morderens perspektiv kan jeg godt lide.

Hvad er det vigtigste, hvis man skal skrive en krimi?

- At man har noget på hjerte. Uanset om det er en krimi eller ej. Man skal ville noget med det. Nogen vil gerne have det hele på plads, hvorimod andre har en start og en slutning. Det ene er ikke bedre end det andet, men man skal have noget på hjerte.

- Har man en enkeltdel. Et mord. Så skal det være bygget op på det, og noget der stikker lidt dybere. Det er en lang, ensom proces at skrive en bog. Krimier kan være mere åbne, når man kan spørge folk om forskellige ting, men det er en lang ensom proces. Derfor skal man have nogle karakterer, man kan holde ud at være i stue med, og som man føler noget for. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.