Når man går det sidste stykke op til hovedindgangen på Sct. Marie Hospice i Vejle, går man under de unge træer i den nyanlagte have.

For 90 procent af beboerne er det deres sidste rejse. Enkelte bliver udskrevet igen, men de fleste kommer for at dø.

Det er nu, man skal have de gode snakke, hvor vigtige ord ytres. Ord tilbyder mening og bebudelsen om en sandhed. Nogle ord er så betydningsfulde, at de nærmest er umulige at få over tungebåndet. Andre gange er ordene for fattige til at give det virkelige budskab. Andre gange er patienten for svækket til at tale ret meget.

Marie Falk er den, som får de vigtige budskaber ud. Hun skriver sange fra patienterne til deres efterladte.

En musikalsk bro mellem liv og død.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Marie Hospice, hvor de tilknyttede menneskers mission er at sørge for, at livets slutningen bliver så god som mulig.

Små ord, store følelser

Marie Falk er 48 år og har været musikterapeut på hospicet i Vejle i syv år. Hun har arbejdet som musikterapeut på andre hospicer siden 2013.

For mange af de døende patienter handler det om at finde en måde at sige farvel på. Marie Falk arbejder tæt sammen med patienterne om at skabe sange, der fanger deres dybeste tanker og følelser. Nogle gange kan det være en simpel sætning som ”Jeg elsker dig, Stella” der bliver til det meste af en sang.

- I en sang kan selv få ord få stor betydning. Gentagelserne i et omkvæd og musikkens ramme giver ordene en ekstra tydelighed og dybde, siger Marie Falk.

Processen begynder med en samtale, hvor Marie spørger patienten, hvad der skal med i sangen. Hun understreger, at det ikke kræver meget af patienten. Marie sætter sig med deres ord og skriver et digt, der fanger det vigtigste. Undervejs giver patienten feedback, så sangen bliver deres egen.

Melodien kan enten være en eksisterende sang, som patienten og deres familie kender, eller en ny melodi, som Marie komponerer. Mange vælger sange som ’Linedanser’ eller ’Livstræet’ ofte med tanke på, at de skal kunne synges af børnebørnene og gerne være i en positiv tone.

Det er især børnebørnene, som får sange. Mange skriver også til deres børn eller i nogle tilfælde til venner eller kolleger, som de ikke orker at få på besøg, men gerne vil sende en tanke til.

Fra konfirmation til fremtiden

Marie mindes en patient, der vidste, at hun ikke ville komme til at deltage i sit barnebarns konfirmation. Sammen skrev de en sang, som Marie indspillede på en cd, der skulle gemmes til dagen.

- Det var en måde for patienten at sende sin kærlighed ud i fremtiden og alligevel være en del af konfirmationen, siger hun og fortsætter:

- For mange patienter giver sådanne sange en følelse af at kunne efterlade noget varigt og kærligt til dem, de elsker.

Budskaberne i sangene handler ofte om at dvæle ved gode minder, sige taknemmelighedens ord og sende ønsker for fremtiden. Mange patienter ønsker også at styrke deres nære med budskaber som:

”Husk altid, at du er et fantastisk menneske.”

Rørende reaktioner

At høre sin egen sang for første gang er ofte en rørende oplevelse for patienterne.

- De bliver ofte meget bevægede, fordi deres egne ord får en kunstnerisk ramme. Det gør deres budskab endnu mere kraftfuldt og meningsfuldt. Patienterne kan samtidig forestille sig, hvordan sangen vil blive modtaget af dem, den er skrevet til, siger Marie Falk.

Marie synes, at det er en ære at være bindeled mellem patient og pårørende, mellem nutid og fremtid.

- Det føles smukt at få lov at være en del af den proces, fortæller hun.

En gave til de efterladte

For Marie Falk er musik ikke blot en kilde til lindring, men også en måde at give patienterne mulighed for at skabe noget varigt til deres kære. De sange, hun skriver, bliver en gave, som efterladte kan tage frem igen og igen. Det er et arbejde fyldt med glæde og sorg, men også med en følelse af at gøre en forskel.