Purunge vælgere fik en forsmag på valg og demokrati

Børnene fra Regnbuen i Horne har været en tur i stemmeboksen. Valget stod mellem to stykker legetøj, og det kan såmænd være svært nok.

Der går stadig nogle år, før de tre- til seksårige fra børnehaven i Horne ved Varde skal stemme for allerførste gang.

Men for at give børnene en lille forsmag på hvad det egentlig handler om, har de 26 børn alle været en tur i stemmeboksen.

Helt som når de voksne går til kommunalvalg, blev børnene udstyret med hver sit valgkort, og så fik alle ellers chancen for at sætte kryds ved deres fortrukne valg nemlig en cykel eller nogle magneter.

Ifølge Regnbuens leder Tove Holm Andersen er det kommende kommunalvalg en god mulighed for, at børnene kan spejle sig i, hvad de voksne gør.

Efter valget var der selvfølgelig valgkage til alle.
Efter valget var der selvfølgelig valgkage til alle.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Efter at alle krydser var sat, blev der talt stemmer.

Magneterne endte med at blive en suveræn vinder af valget i Regnbuen og dermed det næste indkøb til børnehavens legetøjssamling.