Borgmester Jacob Bjerregaard (S) vinder absolut flertal i Fredericia. Socialdemokratiet i fæstningsbyen fik 54,4 procent af stemmerne og 13 mandater - en fremgang på tre mandater.
I syv andre af de syd- og sønderjyske kommuner gik Socialdemokratiet ligeledes frem og manifisterede sig dermed som kommunalvalgets store vinder.
Socialdemokratiet i Esbjerg er for eksempel nu lige så stort som Venstre i byrådet. Begge partier fik 11 mandater. Det er en markant tilbagegang for Venstre, som mistede fire mandater i forhold til valget i 2013. Omvendt gik Socialdemokratiet to mandater frem.
I de otte komuner fik i alt 16 flere socialdemokrater et sæde i byrådet. Kun i to kommuner, Kolding og Tønder, mistede partiet et mandat.
I tre kommuner gevandt Socialdemokratiet borgmesterposten:
- Horsens
- Fredericia
- Sønderborg
I Hedensted erobrede Socialdemokratiet borgmesterposten, da SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne pegede på Kasper Glyngø som borgmester, der fra nytår tager over fra Venstres Kirsten Terkilsen.
I følgende kommuner kan Socialdemokratiet notere sig mandatfremgang:
Kommune | Mandater |
---|---|
Sønderborg | 15 (+3) |
Fredericia | 13 (+3) |
Esbjerg | 11 (+2) |
Vejle | 11 (+2) |
Haderslev | 10 (+1) |
Aabenraa | 9 (+1) |
Vejen | 8 (+2) |
Varde | 6 (+2) |