Valgchok for Venstre: Mister borgmesterkæde og går tilbage i mange kommuner

Venstre har ikke fået et godt valg i de syd- og sønderjyske kommuner. Partiet blødte vælgere og mistede borgmesterposten i en bastion.

Minus. Minus. Minus. Venstres valgresultater er lige så dystre som natten er mørk. I 11 kommuner har vælgerne vendt partiet ryggen.

Hårdeste slag i Varde

Værst gik det i Varde, hvor de lokale venstre folk fik det tredje hårdeste vælgersmæk på landsplan. I kommune, hvor der tidligere har været absolut flertal til det liberale parti, måtte borgmester Erik Buhl (V) af med 3 mandater.

DF hjalp V til magten

Partiet er også hårdt ramt i Esbjerg og Billund, men har dog formået at beholde borgmesterposterne her. Jesper Frost (V) overtager borgmesterkontoret efter partifælle Johnny Søtrup i Esbjerg. Og Ib Kristensen (V) beholder sit kontor i Billund på Dansk Folkepartis nåde.

Farvel til Terkilsen

En af de mildere vælgerlussinger faldt i Hedensted. Men konsekvenserne her var langt større end andre steder. Kirsten Terkilsen (V) må afgive borgmesterkæden til socialdemokraternes Kasper Glyngø, der kommer til med