TV der bevæger dig

Venstre-afhopper i spidsen for De Radikale

Ulrich Kristensen, der netop har forladt Venstres byrådsgruppe i Billund Kommune, er nu ny spidskandidat for Det Radikale Venstre til kommunalvalget.

Ulrich Kristensen, 45 år, der ses til højre, bliver spidskandidat for Det Radikale Venstre.

Ulrich Kristensen, 45 år, der onsdag meldte ud, at han forlod både partiet og Venstres gruppe i Billund Byråd, bliver spidskandidat for Det Radikale Venstre. 

Han forlod Venstre med den forklaring, at han synes, Venstres gruppe i byrådet var et "tungt apparat" at være en del af. Han har siddet i byrådet i godt tre år.

Ulrich Kristensen stiller nu op for Det Radikale Venstre. il efterårets kommunalvalg og det sker sammen med sin farbror, Henning Kristensen,  61 år og 38-årige Mads S. Helbo.

- Vi tror på sammenholdet i Billund Kommune og på at Børnenes Hovedstad kan være en afgørende faktor for fortsat positiv bosætning og for erhvervsudviklingen i kommunen ligesom vi også tror på et stærkt og rigt kultur- og fritidsliv i form af Magions s rolle og funktion som kulturcenter i forhold til hele kommunen, lyder det i en fælles udtalelse fra de tre kandidater.