Regionen skal have bedre muligheder for at drive lægeklinik

Lægemangel er et stort problem flere steder i TV SYDs område. Onsdag præsenterede det såkaldte Lægedækningsudvalg deres bud på, hvordan man sikrer at alle har en læge.

Onsdag præsenterede Lægedækningsudvalget sammen med sundhedsministeren 18 initiativer, der kan være med til at løse lægemanglen rundt om i landet.

Blandt forslagene er:

  • Uvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker
  • Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal
  • Hæve lønnen for læger, der arbejder i områder, hvor patienterne er mest syge

Region Syddanmark bruger netop regionsklinikker flere steder her i landsdelen for at komme lægemanglen til livs.

quote

Vi foreslår, at der skal være udvidede muligheder for en længere driftsperiode, når man er den i situation, hvor man laver en regionsklinik.

Martin Teilman, formand, Lægedækningsudvalget

En af dem er Falcklægehuset i Ølgod. Her arbejder Christian Bøgving. Han har et andet arbejde ved siden af. Men ved at være ved Falck, så slipper han for noget af det arbejde, som private praktiserende læge står for.

- Jeg skulle stå for personalepleje, EDB og indkøb. Det slipper jeg for som en praktiserende læge i en Falck-klinik, siger Christian Bøgving til TV SYD.

Før klinikken åbnede stod flere patienter i Ølgod uden læge, da to læger gik på pension. Derfor er patienterne i Ølgod glade for, at Falck er med til at løfte opgaven.

- Det er gået fint. Så vi er selvfølgelig glade for, at Falck har påtaget sig denne opgave i to år. Så håber vi, at der er nogen læger, der har mod og lyst til at komme her til Ølgod, siger Jette Sønderby Jakobsen fra Ølgod.

Blandt anbefalingerne fra Lægedækningsudvalget og sundhedsministeren er mere fleksible muligheder for at regionerne kan drive medicinske klinikker – som Falckklinikken i Ølgod.

quote

Jeg skulle stå for personalepleje, EDB og indkøb. Det slipper jeg for som en praktiserende læge i en Falck-klinik.

Christian Bøving, speciallæge i almen medicin, Falck Lægehus, Ølgod

- Vi foreslår, at der skal være udvidede muligheder for en længere driftsperiode, når man er den i situation, hvor man laver en regionsklinik, uddybede Martin Teilman, der er formand for Lægedækningsudvalget.

Det forslag bakker de op om i Ølgod.

- Nu bor jeg i det her område, og jeg ved, at der er lægemangel. Så selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe – og derfor er jeg også trådt til, slutter Christian Bøgving.