KOM MED IND I DET NYE LEGO HOUSE

<div style=" font-size: 22px; font-weight: 500; color: #333; background-color: rgba(255,255,255,0.7); padding:20px;}"> 10 års ventetid er slut. Nu åbner Lego House - den største Lego-satsning på dansk jord siden Legoland. Se det her. </div>

 
 
Foto: Lego Koncernen

21 kæmpestore hvide legoklodser bliver i dag indviet. Klodserne danner ramme om Lego og Billunds nye 12.000 kvadratmeter store turistattraktion, Lego House.

Huset har været 10 år undervejs og ligger i centrum af Billund. Byen, hvor den første legoklods blev opfundet. Torsdag d. 28. september klipper H.K.H. Kronprinsesse Mary den røde snor og åbner huset, som Lego selv kalder et oplevelseshus.

I huset finder man blandt andet fire oplevelseszoner, en Lego-butik, tre restauranter og ni terrasser med hver sin legeplads. 

6.316.611 KLODSER

...der vejer i alt 20 tons.

I Masterpiece Gallery udstiller de mest talentfulde legobyggere deres kreationer. 
I Masterpiece Gallery udstiller de mest talentfulde legobyggere deres kreationer. 
Foto: Lego Koncernen

Der er brugt flere millioner legoklodser til at udsmykke huset. I stueetagen står et 15 meter højt træ, der er bygget af 6.316.611 klodser. Træet er så højt og tungt, at det ikke kan holde sig selv oppe. Derfor er træet udstyret med et ni tons tungt stålskelet. Det har taget 24.350 timer at bygge træet, der er samlet i Tjekkiet.

- Det er den mest spektakulære Lego-konstruktion, der nogensinde er bygget, siger Jesper Vilstrup, direktør i Lego House.

Træet står i husets forhal, Lego Square, hvor der er gratis adgang. Er man til flere kæmpebyggerier af legoklodser, skal man købe billet til Masterpiece Gallery. Galleriet er Legos svar på en kunstudstilling. Her bliver der udstillet værker fra Lego-byggere. Det er en kurator, der udvælger værkerne, og de står der kun i en begrænset periode. 

OPLEVELSESZONER

Huset bryster sig af at være et sted for leg, læring og kreativitet, der kommer til udtryk i oplevelseszoner. De fire oplevelseszoner har hver sin farve og hvert sit kreative fokus.

Sådan ser den røde zone ud. Her er plads til fribygning, og der er klodser nok.
Sådan ser den røde zone ud. Her er plads til fribygning, og der er klodser nok.

I den røde zone er der fokus på fribygning og spontan kreativ. I grøn zone kan man bygge minifigurer og producere film. Blå zone er et kognitivt område, hvor man bruger sin logik - her kan man også lege med robotter. Og i gul zone kan man bygge dyr af legoklodser. 

ARKITEKTUR I VERDENSKLASSE

quote Hvis vores firma, BIG, var blevet skabt med et eneste formål, så var det at tegne Lego House.

Bjarke Ingels, arkitekt, BIG

Lego House har fået international opmærksomhed på grund af husets arkitektur. Huset er tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels, der selv i mange år har brugt legoklodser til at bygge skabeloner af sine huse.

quote

Hvis vores firma, BIG, var blevet skabt med et eneste formål, så var det at tegne Lego House.

Bjarke Ingels, BIG

Store dele af verdenspressen rettede opmærksomheden mod Billund, da CNN placerede Lego House på en liste over verdens mest interessante bygninger, som ville stå færdige i 2017.

- Vi forventer også gæster, som kommer på grund af arkitekturen i bygningen, siger Jesper Vilstrup, direktør i Lego House. Derfor tilbyder Lego House guidede arkitekturture rundt i huset. 

Lego House er bygget af tegl. Det får det til at se ud, som om huset er bygget af mindre klodser.
Lego House er bygget af tegl. Det får det til at se ud, som om huset er bygget af mindre klodser.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

<div style=" font-size: 22px; font-weight: 500; color: #333; background-color: rgba(255,255,255,0.7); padding:20px;}"> Gæster, der flyver til eller fra Billund Lufthavn, når det er mørkt, vil ikke være i tvivl om, hvor Lego House ligger. Husets øverste klods er formet som en 2x4 klods og har de otte karakteristiske knopper på toppen. Efter mørkets frembrud vil de otte knopper hver sende en kraftig lyssøjle op i luften. </div>

Fotos: LEGO Koncernen

Flere stærke fortællinger
Forsiden lige nu