Serie Livshistorier
Store personligheder fra Syd- og Sønderjylland folder deres livshistorier ud i denne perlerække af interviews af journalist Søren Vesterby.
Produceret af TV SYD.
Afsnit
24. aug 2013 27:44 min
Livshistorier - Christine Feldhaus
Hun er kendt og elsket for sit vid og bid om os allesammen. Hun er konstant leveringsdygtig af en intravenøs skylle her-er-dit-liv-dansker, men hvordan er hun egentligt selv? Søren Vesterby møder Christine Feldthaus. Hun kan bl.a. skrive livsstilsekspert, foredragsholder og professionel registrant af vi andres liv på visitkortet.
05. jun 2013 27:52 min
Livshistorier - Thomas Rode Andersen
En knægt fra sønderjyllands vestligste marskopland traf på et tidspunkt en beslutning om ikke at lade sit liv gå i hundene. I stedet blev han en af gastronomiens kulturbærere som leder og mentor for de mest strålende navne i dansk stjernegastronomi.
29. maj 2013 28:14 min
Livshistorier - Gry Rambusch 2:2
Anden del af Gry Rambuschs' livshistorie. Hun er esbjergensisk skilsmissebarn og ved, hvordan det føles at blive fjernet hjemmefra med tvang. Ingen ville have undret sig, hvis hun havde fået rollen som offer med ret til hjælp.
22. maj 2013 29:43 min
Livshistorier - Gry Rambusch 1:2
Ingen ville nogensinde have undret sig, hvis hun havde fået rollen som offer med ret til hjælp. Hun er esbjergensisk skilsmissebarn og ved, hvordan det føles at blive fjernet hjemmefra med tvang. Søren Vesterby har mødt jurist Gry Rambusch i København.
15. maj 2013 28:03 min
Livshistorier - Uffe Buchard
Han er født 1967 i Aabenraa, opvokset i i beskedne rammer, søn af en malerfar og butiksassistentmor. Efter gymnasiet og handelsskolen rejste han til Australien, hvor han som 18-årig traf en stor beslutning om at indtage et nyt jeg. Intet mindre.
08. maj 2013 29:32 min
Livshistorier - Torsten Hansen
Der findes nogle mennesker, som gør det, andre kun snakker om. Torsten Hansen er sådan et menneske. En dag kom han, der egentligt er uddannet smed fra Brdr. Gram i Vojens men nu havde kontorarbejde, hjem og sagde, at han havde taget orlov fra jobbet. Tre uger senere sad han sammen med sin kone Lene og deres tre små børn i en autocamper på vej ned gennem Europa. De endte i Marokko og der begyndte deres nye liv.
01. maj 2013 30:03 min
Livshistorier - Steffen Kjær
Det stod ingen steder skrevet, at han skulle klatre op ad isfrosne vandfald i Norge, at han skulle overnatte dinglende på lodrette klippevægge i Californien, eller at han skulle nyde bjergbetvingerens eksklusive tilfredssstillelse fra Alpetoppe. Han voksede op i parcelhuset i Kolding-bydelen hos revisorfar og pædagogmor, og der var ingen tegn på, at han skulle blive en af de mest kendte danske formidlere i adventurebranchen fra Sveriges, Laplands, Canadas øde vildmarker til de dragende og dødelige bjergtoppe på Matterhorn, Mont Blanc og El Kapitan. Steffen Kjær har mange titler på visitkortet, eventyrer er blot en af dem.
24. apr 2013 28:00 min
Livshistorier - Mads og Anja Rykind-Eriksen
Ægteparret Mads og Anja Rykind-Eriksen er forstanderpar på verdens ældste højskole, Rødding Højskole. Han er født i 1970 i København, hun fire år tidligere i Sydslesvig, lige ovre på den anden side af Padborg-grænsen på den allerførste tankstation på højre hånd. De to var selv unge og åbne højskoleelever, da de mødte hinanden og sød musik opstod. Siden fik de syv børn, og sammen er de gået gennem danske højskoler. I 2007 blev de forstanderpar i Rødding, et job som dengang blev omtalt som Sønderjyllands sværeste job.
17. apr 2013 28:10 min
Livshistorier - Jacob Holdt
Jacob Holdt er født 1947 i København. Som tre-årig flytter han med sin familie til Fåborg udenfor Esbjerg og vokser op som den ældste søn i landsbyens præstefamilie. Han har aldrig haft varigt arbejde, men siden ungdommens første vagabondrejse gennem bunden af det amerikanske samfund har han tiltrukket sig enestående international lydhørhed og respekt som udpeger af menneskelig uret. Foto-rejsebogen Amerikanske Billeder fra 1976 satte alt igang for Jacob Holdt og i dag, mere end 40 års Amerika-rejser senere, er han og hans amerikanske billeder et internationalt begreb.
10. apr 2013 28:01 min
Livshistorier - Gretelise Holm
Hun voksede op på den absolutte bund af femte socialklasse og havde 10 barndomshjem rundt om i Syd og Sønderjylland. Dog blev hun ikke et offer men en stjerne i sit eget liv. Efter en markant journalistisk karriere er hun idag succesfuld forfatter med foreløbig mere end 30 bøger bag sig. Søren Vesterby møder mønsterbryder Gretelise Holm.
tvsyd.dk lige nu
Sådan tæmmer du en kænguru
Fanformand om rygeforbud: Der er en del brok – vi drikker en ekstra fadøl i stedet
Lokalt flyselskab overtager rute til Skotland efter Brexit-konkurs
MEST SETE
Jan Valentin demonstrerer sin opfindelse Loading Dock Protection
Yeba_Kipenzi_GIVSKUD
Stærene danser tidligt i den lune vinter