Glad bilvinder fra Billund

TV SYDs støtteforening var i julehumør i dag. Anne-Louise Stokkebæk Caspersen kunne sætte sig i en helt ny bil med kun 180 kilometer i hjulene.

Det blev en anderledes fredag for Anne-Louise Stokkebæk Caspersen fra Billund. Tidligt på eftermiddagen ringede TV SYD nemlig på døren. TV SYDs helt egen Henrik Skovgaard var ude med den lange coronamikrofon og gaver.

Han var genkendt med det samme, og pråsen gik vist ret hurtigt op for vores vinder.

- Jeg tænkte på, den anden dag, at det var i dag, men så kom jeg fra det. Man deltager jo i sådan nogle konkurrencer, og så glemmer man det, og så afleverede hun det første af ganske mange holddaop´er.

- Hold da op, sagde hun, da hun så Renault for 160.000 kroner holde uden for huset.

Forud for seancen i villakvarteret i Billund havde Anders Sørensen, der er formand for ClubSyd, trukket lod mellem medlemmerne under overværelse af en statsautoriseret revisor, og vores helt egen.

- Hold da op, sagde den glade bilvinder fra Billund, da hun fik nøglerne overrakt af formand Sørensen. 

Og 

- Hold da op, sagde hun, da hun lod sig lokke til en køretur rundt i kvarteret.

Og hendes befippelse er til at forstå, der er gaver og så er der ClubSyd gaver. Anne-Louise Stokkebæk Caspersen arbejder i Herning, så mon ikke en af familiens to ældre biler skal  til at lede efter et andet sted at bo.