Serie Mændenes Maddyst

22:43

Dette afsnit

Mændenes Maddyst 3:9

22/04/2018

Der er nu ni ungkarle tilbage i kampen om at vinde Mændenes Maddyst. De bliver udfordret på præcision og koordination, når de skal lave rigtig mandemad. De skal stege den perfekte bøf. De kære mænd er ikke til at skyde igennem her på tredjedagen af deres intensive madskole. Men mon ikke de to dommere nok skal få dem ned på jorden igen, når de senere skal beslutte, hvem der skal forlade maddysten og hvem, der bliver dagens mand i skysovs.

Afsnit

Ugens Opskrift

01:25

Lær at stege bøf

01:01

Forslag til en hurtig salat med Rikke

Se og læs om dommerne, værten og deltagerne

Dorte Callesen

Vært

×

Dorte Callesen er programmets vært. På TV SYD er hun også nyhedsvært og livereporter.

Dorte er glad for mad, både at spise det og lave det. Selvom hun efterhånden har lavet meget mad gennem årene, har hun ikke titel af kok men nærmere husholderske og madmor for sine tre børn. Dorte kan lave stort set alt i et køkken men vil hellere spise andres mad, da det jo er nemmere. Dog er hun ikke sikker på, hun behøver smage på mændenes mad.

Dortes livret er : Fisk

Rasmus Vemmelund

Dommer

×

Rasmus Vemmelund er en ene af programmets to dommer. Han bor i Kolding, er kok og står bag Volkerts Fylke & Bror Ditlev.

Tidligere har han været restauratør på Sdr. Bjert kro. Rasmus synes, at mad skal være ligetil og noget for alle. Han elsker, når der er gang i køkkenet og når råvarerne taler for sig selv Ramus er en hård men retfærdig dommer, som ikke pakker tingene ind. Han håber, at kunne lære mændene gå-på-mod i et køkken og at det jo ”bare” er mad. Samtidig vil han gerne, at mændene skal gå hjem med lysten til at lære mere.
Som den eneste mand i programmet, er han ikke single.

Ramus´ livret er : Sushi

Rikke Jønson Buthler

Dommer

×

Rikke Jønson Buthler er programmets anden dommer. Hun bor i Aabenraa, hvor hun står bag platformen "Sans Sønderjylland" og skriver madbøger. Hun er ærkesønderjyde og værner meget om det sønderjyske, både madkulturen og ikke mindst om alle de råvarer man kan få i landsdelen. Hun håber, at kunne lære mændene lidt om sundhed, som hun selv går meget op i, men også hvordan man bruger alt det grønne, som mænd ikke altid er så vilde med. Hun håber, at mændene med tiden kan lære, at mad er kærlighed, ikke mindst kærlighed til sig selv. Derfor skal de lære at røre ved og smage på maden.

Rikkes livret er: Boller i Karry

Alexander Wilger

placeholder text

×

Alexander Wilger bor i Kolding og er med sine 19 år yngste single-mand i truppen.

Alexander har taget 10. klasse på efterskole og derefter haft forskellige småjobs. Alexander brænder for cykelsport, men også for musical og teater, hvor han ofte står på scenen. Lige nu og hen over sommeren arbejder han i Legoland. Hans drømme går dog på en dag at blive paramediciner. Alexander flyttede hjemmefra allerede som 18 årig, og han har endnu ikke fået gang i madlavningen. Han lever af færdigretter og har ikke har haft den mindste interesse for at lære at lave mad. Det bekymrede hans mor så meget, at hun meldte ham til programmet.

Alexanders livret: Boller i karry

Benjamin Bugge Frederiksen

placeholder text

×

Benjamin Bugge Frederiksen er 24 år og bor i et hus med nogle venner i Brørup og er lige nu ledig.

Benjamin drømmer om en elevplads i en tøjbutik og derefter at læse videre indenfor markedsføring/finans. Han har, siden han var ganske lille, boet hos en plejefamilie og for få måneder siden havde han den sorg at miste sin plejemor. Samtidig gik forholdet til hans daværende kæreste i stykker, så Benjamin syntes, at der skulle ske noget nyt i hans liv og meldte sig til Mændenes Maddyst.
Benjamin lever mest af ostemadder, men håber med sin deltagelse i programmet at lære at lave mad, gerne stærk mad, han elsker nemlig chili.

Benjamins livret : Pizza med ekstra chilli

Dennis Frost Nielsen

placeholder text

×

Dennis Frost Nielsen er 37 år, er entreprenør og bor i Kolding.

Dennis er - som de andre mænd i programmet - også single, så når klokken nærmer sig spisetid, så kan han hurtigt finde hjem til sine forældre, hvor de med glæde serverer mad for sønnike. Det syns Dennis´ kammerat efterhånden var for pinligt, så derfor meldte han ham til programmet. Når Dennis ikke nyder mors kødgryder, står menuen på opvarmede færdigretter - mest pizza. Dennis håber, at han med tiden kan lære at lave mad til sig selv.

Dennis´ livret: Karbonader med ærter og gulerødder

Flemming Hansen

placeholder text

×

Flemming Hansen er med sine 69 år ældste singlemand i flokken.

Han bor i Vejle, og selvom han for længst kunne være gået på pension, er han stadig aktiv med sit kamera, han har nemlig hele sit liv været fotograf. Flemming er en kreativ mand. Han maler, synger i kor, vandrer, hører musik og fotograferer og forstår simpelthen ikke, hvorfor hans kreativitet ikke også kan komme til udtryk gennem hans madlavning. Han har prøvet mange gange, men det ender altid med, at han ikke kan overskue det, så han har altid sørget for at finde en kæreste, der kunne mestre kødgryderne, imens han selv drikker rødvinen. Flemming meldte sig til programmet i håbet om at kunne lave en scoremiddag.

Flemmings livret : Let mad fx fisk og gratin.

Flemming Madsen

placeholder text

×

Flemming Madsen er 52 år og bor i Gørding.

Flemming kører lastbil og har gjort det i 20 år, men han drømmer om at arbejde indenfor landbruget, som han er vokset op i og tidligere har arbejdet indenfor bl.a i Norge. Flemming springer altid over hvor gærdet er lavest – også indenfor madlavning. Det interesserer ham simpelthen ikke og tanken om at lave og smage på mad ligger ham fjernt. Men de mange år i lastbilen med usund mad og uden at røre sig har sat sine spor på Flemming, og det vil han gerne lave om på. Flemming har været single i tre år, men boet alene i 11. Han har aldrig inviteret sine venner på mad, måske var det derfor en veninde meldte Flemming til programmet.

Flemmings livret : Husmandskost

Henning Vang Jørgensen

placeholder text

×

Henning Vang Jørgensener 51år og truppens sydligste beboer.

Han bor i Sønderborg, hvor han dagligt kører ud fra, som drift-tekniker hos TDC. Henning kan godt lide at spise mad, men ikke at lave det. Han vil hellere bruge tid i sin garage, hvor han går og pusler med sin sejlbåd eller sin gamle bil, en Fiat 850 Spider fra 1970. Henning blev på et tidspunkt nødt til at købe et køleskab mere til båden, da nogen begyndte at fylde fødevarer i det køleskab han i forvejen havde til øl, vand og vin – så nu har han to.

Hennings livret: God gammeldags dansk mad

Laust Madsen

placeholder text

×

Laust Madsen er 24 år, landmand og bor i Horsens.

Laust ville egentlig gøre sig godt i programmet ”Landmand søger kærlighed”, men heldigvis ville han hellere lære at lave mad. Laust var på en tre måneders rejse til Australien sammen med nogle venner, da de så reklamen for programmet på Facebook. Grinende endte det med, at det blev Laust der meldte sig til programmet. Han gjorde det for at få en oplevelse, men også fordi han var lidt træt af at spise smørrebrød, gå på cafe eller altid spise hos venner. Han vil gerne finde motivationen til at lave mad og måske finde ud af, at det faktisk ikke er så svært. I weekenderne arbejder Laust intenst på at ændre sin singlestatus.

Lausts livret: Stegt flæsk med persillesovs.

Mike Vestergaard Frandsen

placeholder text

×

Mike Vestergaard Frandsener 28 år og bor i Vamdrup på en gård sammen med sin hund Kandis.

Mike er landmand og brænder rigtig meget for musik. Han har sit eget band og spiller til bal, på bodegaer og på markeder. Mike er kæmpe Kandis-fan og drømmer om at indspille en sang og at udvide sit landbrug. Mike gider ikke bruge tid på at lave mad til sig selv, så helst henter han dagens ret på den lokale kro, hvor hans favoritdag er tirsdag. Mike er tilmeldt programmet af sin tour-manager og ser det som en kærkommen mulighed for at lære at lave mad. Mike er - som de andre mænd- også single og den titel har han ikke travlt med at komme af med. Han orker ikke, at nogen vil bestemme over ham.

Mikes livret: Sovs og kartofter.

Patrick Pedersen

placeholder text

×

Patrick Pedersen er 40 år gammel, bor i Jelling, men er oprindelig fra Sønderborg.

Patrick er personlig træner og har overarme på størrelse med nogle gode store bøffer. Men det er også de eneste bøffer, der findes i Patricks hjem. Han ved godt, hvad man skal spise af proteiner og kulhydrater for at holde kroppen sund, men han kan bare ikke selv finde ud af at lave det. Det vil han gerne lære og derfor meldte han sig til programmet. Måske også fordi moderen til hans 1- årige datter er ved at være lidt træt af, at han altid skal besøge sin datter lige omkring spisetid. Patricks drøm er at kunne lave mad til sin datter, når hun kommer på weekend hos ham.

Patricks livret: Tarteletter

Michael Rabæk

placeholder text

×

Michael Rabæk - mest kendt som Rabæk - er 23 år og bor i Filskov.

Rabæk er ikke ret meget hjemme, da hans liv foregår bag rattet i en lastbil rundt i hele Danmark. Det betyder bl.a, at det er svært at lave mad, så hans mad bliver mest købt på tankstationer. Rabæk underholder sine venner på Facebook med små videoer om, hvordan singlelivet er, når man bor i en lastbil fra mandag til fredag. Her viser han bl.a, hvordan man smører en leverpostej-mad i en lastbil. Det fik hans venner til at melde ham til programmet. Der er ingen tvivl om, at Rabæk har hænderne skruet rigtig på, når det handler om biler, men når det kommer til kvinder og kødgryder, så kniber det. Rabæk har aldrig haft en kæreste, men skulle det ske, så bliver livet på landevejen droppet.

Rabæks livret: Bøf med bearnaisesauce og pomfritter.

SE ALLE

  • Vidste du at...

    9 ud af 10 danskere spiser mere salt, end de officielle anbefalinger, som er maksimum 5-6 gram salt dagligt

    - kilde: Miljø og fødevare ministeriet

  • Vidste du at...

    Mænds madpræferencer dikterer, hvad man spiser i parforhold. Der bliver spist flere røde bøffer og mere sovs og kartofler end kvinderne gjorde inden de kom i forhold

    citat: Preben Vestergaard Hansen, ekspert i ernæring og sundhed ved Professionshøjskolen Metropol

  • Vidste du at...

    Mænd spiser 67 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Kvinder spiser mindre.

    Kilde: Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ”Kost, kræft og helbred – næste generationer”

  • Vidste du at...

    For meget salt kan være medvirkende årsag til forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og mavekræft

    - kilde: Miljø og fødevare ministeriet

  • Vidste du at...

    Forhøjet blodtryk er et skjult samfundsproblem fordi det typisk ikke er forbundet med symptomer. Undersøgelser viser, at 38 % af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk

    – kilde: Miljø og fødevare ministeriet

  • Vidste du at...

    Det er vigtigt at spise sund mad i løbet af dagen – gerne fordelt på tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider.

  • Vidste du at...

    Hvis man spiser regelmæssigt, kan man forebygge små-spiseri af ofte mindre sunde fødevarer.

  • Vidste du at...

    Som tommelfingerregel kan morgenmåltidet udgøre 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, middagsmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

  • Vidste du at...

    Mænd spiser dagligt mere salt end kvinder

    - kilde: Miljø og fødevare ministeriet

  • Vidste du at...

    Det er mere populært end nogensinde før at skære ned på kødet og skrue op for det grønne. Mange lever i dag flexitarisk og spiser dermed kun kød nogle af ugens dage

    - Kilde: University of Navarra.

  • Vidste du at...

    Fødevarestyrelsen anbefaler at spise minimum 75 gram fuldkorn om dagen. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler.

    Kilde: Kræftens Bekæmpelses

  • Vidste du at...

    Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt svarende til ca. 2 teskefulde, mens kvinder spiser i gennemsnit ca. 7-8 gram salt dagligt svarende til ca. 1½ teskefuld

    - kilde: Miljø og fødevare ministeriet

  • Vidste du at...

    Unge mænd på 18-25 år spiser gennemsnitlig 76 gram fuldkorn om dagen. De lever dermed op til Fødevarestyrelsens anbefaling på min. 75 gram fuldkorn om dagen. Generelt spiser danskerne i gennemsnit 61 gram fuldkorn om dagen

    - Kilde: Kræftens Bekæmpelses undersøgelse ”Kost, kræft og helbred – næste generationer”

  • Vidste du at...

    For 33 % af danskerne er den danske nationalskat, rugbrødet, på aftensmadsbordet mindst en gang om ugen.

  • Vidste du at...

    ”Rigtig mange færdigretter er ikke optimale. Derfor er det sundere at spise fuldkornsrugbrød, dog ikke hver aften”

    Citat: Trine Grønlund, akademisk ernæringsmedarbejder, Fødevarestyrelsen

  • Vidste du at...

    Mænd i Danmark lever i gennemsnit 5-13 år kortere end kvinder, og de er mere ramt af alvorlige sygdomme.

    Kilde: Kræftens Bekæmpelses

  • Vidste du at...

    Ny undersøgelse viser at singler ER lige så sunde som dem, der lever i et ægteskab. Selvom tidligere undersøgelser peger på det modsatte

    - Kilde: Social Science Quarterly

  • Vidste du at...

    Du kan opnå sundhedsfordele ved et ægteskab, hvis du har været sammen med din kone i mere end ti år

    - kilde: Social Science Quarterly

  • Vidste du at...

    Singler melder sig oftere syge end gifte kvinder og mænd, viser nye tal. Manglende omsorg fra partner og psyken kan spille ind, mener eksperter i folkesundhed.

  • Vidste du at...

    Flere og flere danskere lever alene. Sådan har udviklingen været gennem en række år.

    - Kilde: Danmarks statistik

  • Vidste du at...

    Nye tal viser, at enlige melder sig mere syge end folk i parforhold. Single-mændene har næsten 25 procent højere fravær

    - kilde Danmarks statistik.

  • Vidste du at...

    Halvdelen af danskerne er nu overvægtige

    kilde: National sundhedsprofil 2017

  • Vidste du at...

    Moderat overvægt ses især blandt mænd

    - kilde: National sundhedsprofil 2017

  • Vidste du at...

    Folk i parforhold er ikke på samme måde som singler truet af den ensomhed, som kan gøre os syge. Hvis de føler symptomer, har de en partner til at hjælpe sig.

    Citat: Morten Ørsted-Rasmusen, forebyggelseschef i Hjerteforeningen.

  • Vidste du at...

    En stor andel af gifte mennesker har en bedre mental sundhed end enlige og ugifte

    - Kilde : Statens Institut for Folkesundhed undersøgelse ‘Mental sundhed blandt voksne danskere’.

  • Vidste du at...

    Enlige med dårlig mental sundhed har lavere sandsynlighed for at blive gift

    - Kilde : Statens Institut for Folkesundhed undersøgelse ‘Mental sundhed blandt voksne danskere’

  • Vidste du at...

    Langt flere gifte og folk, der lever i parforhold, er overvægtige. 60 procent flere i ægteskab er moderat eller svært overvægtige i forhold til singler

    - Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ”Den nationale sundhedsprofil’

  • Vidste du at...

    54 procent af gifte folk er overvægtige, mens kun omkring 33 % af singlerne vejer for meget. Kærester, der ikke har papir på hinanden, vejer også mere end singlerne, her har 44 % for højt BMI

    - Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ”Den nationale sundhedsprofil’

  • Vidste du at...

    Kvinder lever ofte sundere end mænd, men mænd påvirker kvinderne, når de er i parforhold

    - kilde: Fødevareinstituttet på DTU

  • Vidste du at...

    Singler bruger ikke meget tid på madlavning, og incitamentet til at lave kæmpe middage er ikke så stort, når man laver mad til sig selv

    - Kilde: Preben Vestergaard Hansen, ekspert i ernæring og sundhed

  • Vidste du at...

    Enlige spiser ofte kold mad som rugbrød om aftenen, og det er mindre fedt end varmt mad

    - Kilde: Preben Vestergaard Hansen, ekspert i ernæring og sundhed

  • Vidste du at...

    Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 41 procent af de enlige dyrker motion i fritiden og kun 26 procent gifte.

  • Vidste du at...

    Mænd, som ikke har hjemmeboende børn, har højere sygefravær end mænd, med hjemmeboende børn. Dette gælder uanset, om man lever alene eller med en partner

    – Kilde: Danmarks Statistik

  • Vidste du at...

    Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år

    Kilde: Danmarks Statistik