Åbn dit loftsvindue med en Apple-app

Velux har indgået en aftale med Apple om, at en række af firmaets vinduer bliver integreret i it-gigantens nye app.

I dag åbner man sit loftsvindue med hænderne, en fjernkontrol eller via et kontrolpanel væggen, men inden længe skal det være muligt at åbne sine vinduer via en app i Iphonen. Velux Danmark har flere afdelinger i TV SYDs sendeområde, og hos afdelingen i Skærbæk ser man begejstret på det nye samarbejde med Apple:

- Det åbner masser af muligheder for Velux at samarbejde med så stor en virksomhed. Jeg er sikker på, at det her kun er startskuddet på et spændende samarbejde, lyder det fra fabriksdirektør Per Laursen, Velux i Skærbæk. 

Velux har lavet en åbningsaftale med Apple-phone.
Velux har lavet en åbningsaftale med Apple-phone.

Der er ikke gang i produktionen af vinduerne endnu, men med Apple HomeKit vil man ud over sine vinduer automatisk kunne styre alle mulige andre ting derhjemme fx åbne og låse døre, imens man sidder på arbejde, i udlandet eller andre steder. 

quote

Jeg er sikker på, at det her kun er startskuddet på et spændende samarbejde

Per Laursen, Fabriksdirektør, Velux, Skærbæk. 

Velux forventer at have sine første produktløsninger integreret i Apple HomeKit-platformen indenfor det kommende år.

Velux i Skærbæk er første led i produktionen af vinduerne. Her bearbejder de træet og laver rammerne til vinduerne. Se hvordan de gør i programmet Med på job - se det her www.tvsyd.dk/medpaajob