Afrikanske fisk spiser jysk foder

Fiskefoderproducenten Aller Aqua fra Christiansfeld satser stort på det afrikanske marked.

Kun nogle få år efter etableringen af fabrikken i Egypten er Aller Aqua klar til at bygge endnu en fabrik på det afrikanske kontinent. I Afrika forventes akvakulturen nemlig at vokse markant i de kommende år, da opdræt af fisk er den mest effektive og bæredygtige måde at producere protein til en voksende befolkning på.

Byggeriet af Aller Aquas zambiske fiskefoderfabrik kommer til at hedde Aller Aqua Zambia, og bliver den største og mest moderne af sin art i Afrika. Kapaciteten bliver på 50.000 tons om året og investeringen løber op i nærheden af 10 millioner USD.

 - Det er vigtigt, at vi er til stede i Afrika, som har et stort potentiale. Det afrikanske kontinent fylder meget i koncernens fremtidige vækststrategi, fortæller Henrik Halken, Group Vice President, der er ansvarlig for firmaets aktiviteter på det afrikanske kontinent.

quote

Det er vigtigt, at vi er til stede i Afrika, som har et stort potentiale. Det afrikanske kontinent fylder meget i koncernens fremtidige vækststrategi.

Henrik Halken, Group Vice President, Aller Aqua

Med den nye fabrik i Zambia cementerer Aller Aqua Group sin position som den største producent af fiskefoder i Afrika. Fabrikken forventes at være klar medio 2017.

Se hele udsendelsen fra Aller Aqua her.