Bryggeriet Fuglsang venter spændt på høsten

Malteriet i Haderslev mistede for år tilbage en del udenlandske kunder, nu håber de, at årets maltbyghøst kan skaffe dem tilbage.

På Fuglsangs malteri i Haderslev holder de lige nu vejret, indtil høsten af årets maltbyg er i hus.

Proteinindholdet i det danske byg, som bruges til malt,  har nemlig i flere år været for lav, og det betyder, at bryggeriet har mistet udenlandske kunder.  

De udenlandske kunder kræver et proteinindhold på  10-11 % , men de sidste år har den danske byg kun haft et proteinindhold på  9 % , fordi de danske landmænd ikke må gøde så meget som i udlandet. 

Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik er ét af to malterier i Danmark og  eksporterer 2/3 af den malt, de producer.

Hvis årets høst har et højere proteinindhold end de foregående år, kan det betyde, at de oversøiske kunder vender tilbage til det sønderjyske malteri igen.          

Se mandagens program her:

Siden 1865 har bryggeriet  Fuglsang i Haderslev brygget øl. Det gør de stadig, og i dag er det 5. generation af familien, der sørger for øl og sodavand på flasker og fad.