Easyfood satser på bløde værdier og det giver resultat

Fødevarevirksomheden Easyfood har nedlagt marketingsafdelingen og i stedet ansat designere. Resultatet kan aflæses direkte på bundlinjen

Easy food i Kolding har for kort tid siden nedlagt deres traditionelle marketingsafdeling og i stedet gjort deres  innovationsafdeling større. De har også ansat designere og bruger nu strategisk design i den måde de arbejder og tænker på.    

Direktør Flemming Paasch fortæller, at de på virksomheden har gjort op med den traditionelle industri-tankegang og satser nu på de bløde værdier. Selvom det kun har været sådan i kort tid, kan de på virksomheden allerede se, at det har givet resultat på bundlinjen. 

Designere tænker anderledes, undrer sig og har mere fokus  på hvordan slutproduktet skal se ud, istedet for hvordan processen er og det har bl.a resulteret i en kanelsnegl i en muffinform specielt udviklet til kvinder på coffeeshops.

Easyfood er iøvrigt den eneste danske fødevarevirksomhed, der arbejder 100 % med strategisk design og det betyder, at der bliver hold godt øje med dem i branchen og fra uddannelsesinstitutioner.    

Udsendelsen "Med På Job" besøger i dag Easyfood i Kolding. 

Se det på TV SYD+ kl 19.30 eller 22.35