Landarbejder lå hårdt såret i en skyttegrav, da hans bror tilfældigvis kom forbi

S
Udgivet
Topbillede: Daniel Schultz Madsen, Candofilm

I mange danskeres bevidsthed fylder 1. Verdenskrig ganske lidt, men syd for Kongeåen har så godt som alle med sønderjyske rødder haft slægtninge, der var involveret i krigen.

Der var travlhed i den lune aftensol på markerne ved Arrild.

Hestene var spændt for selvbinderen, så hveden kunne komme i hus. Men med et blev den sønderjyske høstidyl revet fra hinanden. Kirkeklokkerne begyndte at kime med et varsel om, at noget var galt.

Landarbejder Knud Christian Petersen og tusindvis af andre sønderjyske mænd vidste godt, hvorfor klokkerne slog: Krigen var brudt ud.

Den som senere blev kendt som 1. Verdenskrig. 

I fire programmer kan seerne følge historiker Jens-Christian Hansen i hans søgen efter at finde ud af, hvad der skete med hans oldefar, Knud Christian Petersen. Han blev som sønderjyde tvunget i krig for tyskerne under 1. Verdenskrig. ”Min oldefars krig” kan ses på TV SYD PLAY lige nu.

De fire programmer sendes i forbindelse med 100-års jubilæet for indvielsen af den danske kirkegård for faldne sønderjyder i Braine, Frankrig. Lørdag blev den faldne soldat Erik Peter-Skøtts jordiske rester begravet på kirkegården, efter at de blev fundet i den franske jord sidste år.

Sønderjyske mænd i tysk uniform

Hen over sommeren 1914 kunne alle læse i avisen, at der var en optrapning på vej. En krig var under opsejling med det tyske kejserrige som en del af den ene part. Nord for Kongeåen var bekymringerne ikke så store, fordi Danmark var ikke en del af konflikten. Men for mange sønderjyske mænd betød det, at krigstjenesten stod for døren.

Siden nederlaget i 1864 havde Sønderjylland været en del af det tyske kejserrige, og derfor var der ingen vej udenom. De sønderjyske mænd måtte gøre deres statsborgerlige pligt og gå i krig i tysk uniform, som de i årene forinden havde aftjent deres værnepligt i.

Efter to års værnepligt som infanterist omkring år 1900 blev Knud Petersen sendt hjem igen med sin blå soldaterbog. I den lå en rød seddel med besked om, hvilken mobiliseringsdag han skulle stille på, og hvor han skulle møde, hvis der udbrød krig. Foto: Privatfoto

Da krigen blev bekendtgjort med telegram og via cyklende bude, var det officielt, at første mobiliseringsdag var den 2. august 1914. Her skulle de første sønderjyske mænd stille til krigstjeneste.

Tæt på ¾ var dansksindede

I første omgang kunne Knud Christian Petersen ånde lettet op. Han var i midten af 30’erne, og det var 14 år siden, han havde aftjent sin værnepligt. Han nåede at være hjemme hos sin kone Marie og deres lille datter Anne, som var kommet til verden året forinden, i en måneds tid, før han skulle trække i uniform igen.

Her ses Knud Petersen med sin kone Marie og lille datter Anne. En landarbejder som Knud skulle arbejde tre dage for at få råd til at få taget et billede. Derfor skete det primært til højtider, og dette er formentlig taget i forbindelse med Annes barnedåb. Foto: Privatfoto

Foran ham i geledderne stod mange. Et sted mellem 10.000 og 15.000 sønderjyske mænd blev indkaldt i løbet af de første par måneder.

En blanding af sorg og resignation bredte sig i befolkningen. Kvinder, børn og ældre skulle sende deres kære i krig, og mændene skulle efterlade deres familie og hjem for at gøre deres tunge pligt: at gå i krig for et land, som undertrykte deres nationalitet.

For mellem 65 og 70 procent af alle de sønderjyske mænd, der blev indkaldt til krigstjeneste under 1. Verdenskrig, orienterede sig mod Danmark. Og de fleste havde dansk som hovedsprog.

For eksempel den selvstændige landmand fra Øster Lindet, Peter Nissen Kræmer. Han sendte nedenstående brev til sin lillesøster, som boede nord for Kongeåen, da krigen brød ud.

Dette er en renskrevet version af brevet. Peter Nissen Kræmer blev sendt i krig for tyskerne og lagde ikke skjul på sit sindelag i brevet. Han faldt den 23. september 1915 ved Burunow på Østfronten.

Familiefar. Landarbejder. Sønderjyde

Også Knud og hans kone var dansksindede, og i arbejderklassehjemmet ved Arrild blev der talt dansk. Det var ikke noget, de følte behov for at for at råbe højt om. For frem for alt var Knud Petersen familiefar og landarbejder. Og så var han sønderjyde.

Hans verden var hjemstavnen omkring Arrild og Skærbæk. Her havde han sin familie, og han kom ikke længere væk, end han kunne komme til fods eller på cykel.

Netop loyaliteten overfor hjemstavnen gjorde, at Knud og alle de øvrige sønderjyske mænd gjorde deres pligt og blev tyske soldater.

De unge sønderjyske mænd vidste, at hvis de deserterede nordpå over den danske grænse, kunne de ikke komme hjem igen, så længe Sønderjylland hørte til Tyskland. Og så var der ingen til at overtage gårdene eller til at gifte sig med de unge kvinder. Og på den måde ville man overlade Sønderjylland til tyskerne i løbet af generationer.

Fra kystbevogtningsopgaver til fronten

Omkring 1914 boede der omkring 170.000 i det, som vi i dag kalder Sønderjylland. Af dem blev et sted mellem 30.000 og 35.000 mænd indkaldt. Det svarer til en femtedel af landsdelens befolkning. Og det betyder, at stort set alle med rødder i Sønderjylland har haft slægtninge, der i en eller anden udstrækning blev ramt af krigen.

Knud Petersen ses liggende til højre. Formentlig sammen med sin deling. Knud var ikke den eneste i familien, der blev indkaldt. Hans bror samt to af hans svogre gjorde også krigstjeneste. I alt 80 procent af alle mænd mellem 17 og 45 år var indkaldt.

Den 28. august 1914 var det Knud Petersens tur. Han var wehrmann i de tyske tropper, og det betød, at han ikke skulle langt hjemmefra på sin første opgave. Kun til Sild, hvor han blev udstationeret til kystbevogtningsopgaver.

Men efterhånden som krigen trak ud, opstod der et nærmest umætteligt behov for soldater ved fronten.

Så i februar måned 1915 blev Knud Petersen sat på et tog, som kørte mod Vestfronten. Nærmere betegnet Argonne-området i det nordlige Frankrig.

Her skulle stillingerne i første omgang udbygges, og skyttegravene skulle forvandles fra primitive jordhuler til mere sikre steder at opholde sig for de tyske soldater.

I mudder til knæene var de daglige opgaver for Knud Petersen og hans bataljon fysisk hårdt arbejde og slid med at sikre siderne i skyttegravene, så de ikke styrtede sammen og begravede soldater levende.

Fjendens linje lå blot nogle hundrede meter væk, og selvom der var forholdsvist fredeligt i vintermånederne, da Knud ankom, var der stadig dagligt skyderier og bombardementer. Men i et begrænset omfang. De egentlige krigshandlinger foregik et andet sted, mens begge parter på Vestfronten samlede kræfter.

Kampene bølgede frem og tilbage ved Vestfronten, og det krævede mange ofre. 6.000 sønderjyske mænd faldt i krigen, mens 4.000 blev varigt invalideret. Foto: Arkiv

Såret af geværskud i ryggen

Først i løbet af sommeren 1915 begyndte de rigtige kampe for Knud Petersen og hans deling. Den 14. juli indledte franskmændene et blodigt angreb og trængte langt ind i de tyske stillinger.

Det kom til deciderede nærkampe med mange døde og sårede. Blandt dem var Knud Petersen, som blev ramt af et geværskud i ryggen.

Mens Knud Petersens soldaterkammerater fik etableret et modangreb og jaget franskmændene ud af skyttegravene igen, lå den sønderjyske soldat hårdt såret tilbage i skyttegraven. 

Her lå han, indtil han ved et tilfælde blev fundet af sin egen bror, som også var i krigstjeneste.

Ifølge en beretning fra Peter Petersens barnebarn, Peer Petersen, vidste ingen af de to brødre, at de var ved samme frontstilling. Men en nat, da Peter Petersen var ude med våben og mad til de tyske soldater i skyttegravene, så han en hårdt såret soldat. Det viste sig ved nærmere eftersyn at være hans egen bror.

Den lille pige i armene på sin mor var under to år gammel, da hun mistede sin far i krig for tyskerne. Alligevel var der ikke noget had til tyskerne under 2. Verdenskrig flere år senere. Her inviterede Anne og hendes mand Jens sommetider unge tyske soldater hjem til kaffe. Ikke fordi de var tysksindede, men fordi det var en mulighed for, at de unge tyskere kunne høre, hvordan det gik med krigen i det engelske BBC. Foto: Privatfoto

Knud Petersen blev fragtet til en såkaldt hovedforbindingsplads omkring seks kilometer fra fronten, hvor han lå sammen med en masse andre sårede soldater.

I 14 dage tilså lægerne ham og behandlede ham efter bedste evne. Men til sidst var der ikke mere at gøre for familiefaderen og landarbejderen fra Arrild.

Han døde af sine kvæstelser på et lazaret ved La Mare Aux Boeufs, mens hans kone og lille pige sad hjemme i Sønderjylland.

Det var gratis for ægtefæller og soldater at skrive feltpost, og det blev brugt i stor stil under 1. Verdenskrig, hvor det tyske feltpostvæsen sørgede for 28 milliarder forsendelser. Marie fik formentlig brev fra bataljonschefen om, at Knud var blevet såret. Og senere kom så beskeden om hans dødsfald.

Den blodigste krig i Danmarkshistorien

Knud Petersen var en af de 6.000 sønderjyske mænd, der faldt under 1. Verdenskrig. Det svarer til 15-16 procent af alle indkaldte sønderjyder. Målt i forhold til indbyggertal gør det krigen til den blodigste i hele danmarkshistorien.

Fortællingen om Knud Christian Petersen er fortalt på baggrund af en tredjehåndsberetning fra Knud Petersens oldebarn Jens-Christian Hansen samt en historisk gennemgang af tiden omkring 1. Verdenskrig af museumsinspektør René Rasmussen fra Museum Sønderborg.

Se programmerne ”Min oldefars krig” på TV SYD PLAY.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com