Hævnporno-aktivist: Vi siger det til din mor!

En trend blandt unge går ud på at sprede nøgenbilleder af andre, uden deres samtykke. En ny gruppe kontakter forældrene til de unge, der spreder billederne, for at få trenden stoppet.

Deres mission er, at få unge til at stoppe med at sprede nøgenbilleder af andre, der er delt mod deres samtykke. Gruppen kalder sig Pulterkammerets Aktivister, og en af aktivisterne er Jesper Andersen fra Fredericia.

- Vi prøver at stoppe det, fordi det er vildt ulovligt, og fordi det er synd for de personer, det går ud over, siger Jesper Andersen til TV SYD.

Gruppen, der består af cirka 70 aktivister, har taget nogle anderledes metoder i brug. Hvis de unge ikke vil indse, at de har gang i noget forkert, så kontakter aktivisterne de unges forældre for at forklare problemet. Virker det heller ikke, så vil aktivisterne melde det til politiet.

”Hej Camilla. Du må undskylde…

Sådan lyder den besked, som aktivisterne kan finde på at sende til de unges forældre. 
Sådan lyder den besked, som aktivisterne kan finde på at sende til de unges forældre. 
Foto: Thor Hedegaard

… den sene besked. Din datter har efterspurgt et sted på nettet, hvor hun kan dele nøgenbilleder af sine ”veninder”. For det første er det slet ikke okay, og for det andet er det strafbart. Jeg har fuld forståelse for, at det er svært at holde øje med sine børn på nettet, men jeg synes, at du skal tage en snak med hende.”

Sådan lyder starten af den standardbesked, som Pulterkammerets Aktivister kan finde på at sende ud til de unges forældre, hvis de ikke frivilligt vil stoppe med at dele billeder.

- Når vi finder en, der deler billeder, så ser vi, om vi kan finde deres forældre på Facebook, enten ved at se på deres familierelationer eller hvem, der har liket deres profilbilleder, siger Jesper Andersen.

- Derefter sender vi en høflig besked til forældrene, hvor vi opfordrer dem til at tage en snak med deres barn.

 

Skal have en chance for at ændre adfærd

Jesper Andersen har den altid den tilgang, at han giver de unge en chance for at stoppe deres opførsel, uden at han skal trække forældre eller politi ind i sagen.

quote

Når vi finder en, der deler billeder, så ser vi, om vi kan finde deres forældre på Facebook, enten ved at se på deres familierelationer eller hvem, der har liket deres profilbilleder

Jesper Andersen, en af Pulterkammerets Aktivister

- Jeg kontakter altid personen først, for ikke at hænge dem ud overfor deres forældre med det samme eller for at de risikerer en plet på straffeattesten, siger Jesper Andersen. Og ifølge ham, så virker det i langt de fleste tilfælde, når han kontakter de unge først.

- Man bliver nødt til at være lidt hård overfor dem, men det plejer at virke. Flere gange har jeg oplevet, at de begynder at græde og siger, at de vil stoppe det med det samme. Andre siger bare, at jeg skal fucke af, slutter Jesper Andersen.