Forsikringsfonden DFIM har valgt at fravige krav mod borgere for cirka 900 millioner kroner. Det er sket efter TV SYDs afsløringer af, at tusindvis af borgere blev trukket i retten med høje krav, ofte over 100.000 kroner.
DFIM opkræver gebyrer på 250 kroner om dagen fra ejere af uforsikrede køretøjer. Målet er at få køretøjerne forsikret og at få penge ind til erstatninger.
Men mange borgere så ikke kravene, før de blev kaldt i Fogedretten. Det gjaldt blandt andre Kim Nielsen fra Haderslev, som pludselig skyldte en kvart million for ikke at have indleveret nummerpladen for en gammel, ubrugelig motorcykel. Gebyrer på 250 kroner om dagen var vokset dag efter dag i næsten tre år.
Gebyrloft
Tusindvis af borgere har været i samme situation som Kim Nielsen. Derfor blev de samlede gebyrkrav meget høje, indtil DFIM tidligere på året satte loft over, hvor meget man samlet kan skylde.
- Ultimo 2022 har DFIM nedskrevet størrelsen af udestående dagsgebyrer med knap 900 millioner kroner til 490 millioner. Denne nedskrivning hænger tæt sammen med, at DFIM har fastsat et gebyrloft, skriver DFIM’s direktør Sara Brinks Larsen til TV SYD.
Efter TV SYDs historier indførte DFIM først et gebyrloft på 25.000 kroner for borgere og 60.000 kroner for erhverv i de sager, der var oprettet før 31. december 2022.
Damage control
Det er meget usædvanligt, at et privat foretagende frivilligt fraskriver sig så mange penge. Men det er et tegn på, at DFIM er presset. Det siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
- Hvis det havde været en offentlig virksomhed, så ville den have pligt til at opkræve et tilgodehavende. En privat virksomhed vil sjældent give afkald på et beløb, den mener at have ret til. Når den gør det alligevel, så kan det være fordi, der er usikkerhed om tilgodehavendet, eller fordi det er damage control, siger professoren.
Han ser flere årsager til, at DFIM, som hører under Forsikring & Pension, vælger at lave damage control.
Det kan skyldes, at man frygter et politisk indgreb
- Det kan skyldes en risiko for, at man taber sager ved domstolene, fordi kravene vurderes som helt urimelige. I disse tilfælde fordi det er utroligt høje beløb. Det kan også skyldes, at man får meget dårlig omtale i medierne. Og at man frygter et politisk indgreb, som rammer virksomhedens indtjening, siger Per Nikolaj Bukh.
Staten kan blande sig
En lov fra 2019 tillader DFIM at opkræve dagsgebyrer. Blandt andre SF og Dansk Folkeparti har talt for, at man bør justere reglerne og indføre et tilsyn af DFIM, men indtil videre er der ikke sket noget.
Her har staten sværere ved at argumentere for, at den ikke vil blande sig
- Normalt er politikere tilbageholdende med at gribe ind i privatretslige aftaler. Men det kan være anderledes i dette tilfælde, hvor der er lavet en lovgivning, der har banet vejen for opkrævningerne. Her har staten sværere ved at argumentere for, at den ikke vil blande sig, siger Per Nikolaj Bukh.
Loven siger, at transportministeren har ret til at bestemme gebyrernes størrelse, men Thomas Danielsen (V) har ikke ønsket at gribe ind blandt andet med henvisning til princippet om armslængde.
55 millioner betalt tilbage
Nogle borgere har fået krav på over 300.000 kroner. I flere tilfælde har DFIM efterfølgende måttet erkende, at kravene var uberettigede.
DFIM sendte typisk tre tidlige breve til folks postkasser, men brevene var ikke anbefalede, og der blev ikke sendt krav til borgernes e-Boks. Derfor har DFIM ofte svært ved at bevise, at kravene var nået frem.
I april tilbagebetalte DFIM desuden i alt 55 millioner kroner til borgere og virksomheder, som fik urimelige opkrævninger.
