Milepæl nået for nye F-35-kampfly på vej til Skrydstrup

Flyet blev overleveret med pomp og Hollywod-pragt i Texas. Video: TV 2
Onsdag modtager Flyvevåbnet det første kampfly af ialt 27, der får base på Flyvestation Skrydstrup.
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 1997 gik Danmark med i industrisamarbejde omkring F-35, og onsdag modtager Flyvevåbnet det første kampfly af i alt 27, der får base på Flyvestation Skrydstrup fra 2023.

Det danske flyvevåben vil nå en milepæl i dag, når det får overleveret sit første F-35-kampfly ved en ceremoni på flyvestationen NAS Fort Worth i den amerikanske delstat Texas.

Det siger generalmajor og chef for Flyvevåbnet Anders Rex, der ser frem til onsdagens ceremoni, hvor han selv er til stede.

- Det er højtideligholdelsen af overleveringen. Der er nok også lidt fanfare og lidt Hollywood-stemning.

- Man kan kalde det her kulminationen på en rigtig lang proces og rigtig meget arbejde i alle afkroge af Forsvaret, siger Anders Rex.

Processen med at få det nye kampfly kan dateres helt tilbage til 1997, hvor Danmark gik med i industrisamarbejdet omkring udviklingen af F-35-kampflyet.

Støj og erstatning

I juni 2016 blev det endeligt besluttet, at F-35-kampflyene skulle have hjemme i Skrydstrup, hvilket udløste en årelang debat og strid med flyvestationens naboer om støjgener og kompensation.

Først i 2023 vil den komplette flåde af fly få base i Skrydstrup.

Når flyet onsdag er overleveret til de danske repræsentanter er næste skridt at få flyet i luften med en dansk pilot i cockpittet. Det forventes at ske i maj.

To danske piloter har allerede fløjet i en F-35. Men på daværende tidspunkt var flyet ikke danskejet.

Danmark har i alt indkøbt 27 F-35-kampfly, der løbende vil blive overleveret frem til 2026.

Indkøbet af flytypen, der på sigt skal erstatte de nuværende F-16-fly, er det største militære indkøb i dansk forsvarshistorie.

Svær at sammenligne med F-16

Ifølge Anders Rex er det svært at sammenligne F-16 med F-35.

- Piloterne, jeg har talt med, som har fløjet begge, siger, det er svært at forklare, hvad forskellen er. Men de siger, at noget af det første man skal, det er at glemme alt, man ved.

- Flyet er selvfølgelig meget mere avanceret. Når man ser på det, kan man forstå, at der er gjort en hel masse ting for at gøre det sværere at se på radar og sværere at se med varmesøgende sensorer. Der hænger ikke noget udenpå, for alt, der hænger udenpå, er med til at gøre, at det er lettere at se på en radar, siger Anders Rex.

Selv om det første fly onsdag overdrages til danske hænder, er det først i efteråret 2023, at et F-35 vil stå på dansk jord.

Syv første fly skal bruges til træning

De første syv fly vil nemlig blive i USA på Luke Air Force Base i Arizona, hvor danske piloter skal oplæres. Det sker i samarbejde med amerikanere og hollændere, og sammen vil de hjælpe hinanden med blandt andet træning og udvikling.

Onsdag vil en række højtrangerende personer fra det amerikanske militær være til stede, og så vil der også være danske firmaer repræsenteret ved ceremonien.

For eksempel har den danske virksomhed Terma produceret komponenter til kampflyet siden 2004. Selve flyet er produceret af amerikanske Lockheed Martin.

Tidsplan for F-35 - Danmarks nye kampfly

Onsdag får Danmark overleveret det første af i alt 27 indkøbte F-35-kampfly.


Flyene vil blive overleveret frem til 2026.


21 af dem vil operere fra Flyvestation Skrydstrup, mens seks af dem vil være permanent i USA, hvor det første fly også vil befinde sig til at starte med.


I USA vil de blive brugt til træning, omskoling og uddannelse. Her er tidsplanen i Danmark:


2021: Danmarks første F-35 er flyveklar i USA og bliver overdraget til Danmark. I maj ventes den første danske pilot at sætte sig i cockpittet efter overdragelsen. Danskere har dog tidligere fløjet F-35.


2022: Piloter og personale skal omskoles og uddannes.


2023: Et nyt såkaldt F-35 Campus i Skrydstrup er færdigbygget, og de første danske F-35 skal efter planen lande i Danmark.


2024: F-16 udfases i Danmark.


2025: F-35 kan deltage i internationale missioner.


2027: F-35 ventes at være implementeret i Danmark.


* Status internationalt: I alt er over 625 fly verden over blevet leveret til 27 forskellige baser. Over 1300 piloter verden over er blevet trænet i at flyve F-35.


Kilder: Forsvarsministeriet, Lockheed Martin, Ritzau.

Tema

Nye kampfly til Skrydstrup

Sønderjyske håber på forlængelse med spiller, men hvad skal der ellers ske i januar?

Sønderjyske har haft et tilfredsstillende efterår ifølge klubbens sportschef. Han håber dog på at hente forstærkninger til forårssæsonen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Transfervinduet åbner i januar, og Sønderjyskes sportschef Casper Daather sætter her ord på, hvilken måned der venter for oprykkerne.

Sønderjyske overvintrer over nedrykningsstregen i Superligaen. Dermed har oprykkerne indfriet deres forventninger efter tilbagekomsten til landets bedste række.

Det fortæller sportschef Casper Daather, men det får ham ikke til at holde frimåned i januar, når vinterens transfervindue åbner.

- Uanset om man ligger nummer et eller ti, så vil man gerne forsøge at forfine produktet. Vi kigger helt sikkert på, hvad der er af muligheder derude. Det er både til at forstærke den nuværende trup og finde erstatninger for spillere, der eventuelt måtte blive solgt, siger han.

Eventuelt er et nøgleord, da Sønderjyske håber på at beholde sine nuværende spillere. Omvendt ser klubben, ifølge Casper Daather, også sig selv som en sælgende klub.

- Det vil være en katastrofe for os at sælge den sportslige ambition om at spille Superligaen efter sommerferien, fordi vi ønsker at sælge ud i januar. Det er noget opvejning af økonomi og sportslige hensigter, siger sportschefen.

Klubben vinker ved årsskiftet farvel til Jeppe Simonsen, vis kontrakt ikke forlænges.

Herunder forholder Casper Daather sig til tre punkter om truppens sammensætning i foråret.

Sønderjyskes opgaver i transfervinduet

1

Spiller topscoreren også i Haderslev i foråret?

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili har været den helt store profil for Sønderjyske i denne sæson. Han har scoret syv mål og leveret tre assists efter skiftet fra Hvidovre IF i sommer. Det gør ham til Sønderjyskes interne topscorer.

Det har skabt interesse fra andre klubber, men de sønderjyske tilhængere kan bevare roen om at se den nordmakedonske landsholdsspiller i Haderslev i foråret også ifølge sportschefen.

- Det forventer jeg bestemt, at de kan. Vi lavede en aftale med Lirim om, at vi kunne være med til at forløse det potentiale, han viste i Hvidovre, men at vi kunne lægge et nyt lag på, så han kunne udvikle sig som fodboldspiller og som menneske.

- Jeg synes, at vi har set den udvikling, og den kan aflæses helt konkret i både de tal, som Lirim har leveret, og så har han en stor andel af nogle af de point, vi har sat ind på kontoen. Jeg synes, det vil være for tidligt, hvis Lirim skal væk i januar. Det vil jeg være enormt ked af, siger Casper Daather.

2

Arbejder på forlængelse med klubmand

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Denne sæsons førstevalg på højreback Andreas Oggesen har kontraktudløb til sommer, men står det til Casper Daather, fortsætter samarbejdet også på den anden side af sommerferien.

- Vi synes, at Andreas Oggesen har gjort det rigtig godt både på og uden for banen. Vi hentede ham hjem fra Silkeborg som central midtbanespiller, og så har vi i en respektfuld dialog udviklet ham til at være en dygtig offensiv back. Han har virkelig været god i efteråret baseret på de tal, han har leveret. Så vi håber på at lave en aftale med Andreas, om at han skal tage en tørn mere i Sønderjyske, siger sportschefen.

Andreas Oggesen har spillet i Sønderjyske af to omgange. Han vendte retur til Sønderjylland i 2023 fra Silkeborg og har spillet 110 kampe i alt for Sønderjyske.

Klubben forlængede i sommer også kontrakterne med blandt andre Kristall Ingason, Sefer Emini og Maxime Soulas. Kontinuitet er også et nøgleord i Sønderjyskes sammensætning af truppen ifølge sportschefen.

- Vi er ved at bygge et nyt fundament, som Sønderjyske Fodbold skal stå på. Der er det rigtig vigtigt, at de folk, som har været med i genrejsningen, også er med i projektet fremadrettet, siger Casper Daather og fortsætter.

- Det er ikke sådan, at når man er inde i folden, så er man sikret de næste ti år. Vi har valgt at tilbyde forlængelser til de folk, som vi mener kan bringe noget til projektet og være med til at tage det næste skridt, siger han.

3

Tyndt besat i midterforsvaret ved skader

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Maxime Soulas og Daniel Gretarsson har været det faste makkerpar i midterforsvaret denne sæson.

Sidstnævnte har været ramt af skader flere gange i sæsonen, og når det er sket, er han blevet erstattet af Tobias Sommer eller Rasmus Vinderslev, vis foretrukne positioner er på den defensive midtbane.

Derfor vil det være nærliggende at tro, at Sønderjyske kigger på bredde til den position. Det gør de ikke nødvendigvis.

- Jeg synes faktisk ikke, at vi trænger til bredde. Hvis vi trænger til noget, så trænger vi til topniveau. Nogen som kan gøre en forskel, som har en lille smule erfaring og som har prøvet at spille med, hvor det er lidt spændende, og hvor det gør lidt ondt. Vi går et forår i møde, som bliver spændende, aggressivt og sæsondefinerende, siger han.

Casper Daather ønsker ikke at svare på, hvilke positioner de kigger efter forstærkninger på. Er der tale om muligheden for at hente topniveau ind, er positionen underordnet, fortæller han.

Transfervinduet i Danmark åbner den 1. januar.

Tema

Superliga 2024/2025

Mere støj i luften koster flere millioner end forventet

Der er kommet flere F35 fly til Skrydstrup.
Udgivet

Naboerne til Flyvestation Skrydstrup har tømt kassen for de penge, som politikerne har afsat til støjkompensation.

Det kommer til at koste væsentlig flere millioner kroner at give naboerne til de nye F-35 kampfly i Skrydstrup støjkompensation.

En ny opgørelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelsen viser, at der frem til midten af november 2024 er blevet udbetalt 315,5 millioner kroner i kompensation til de naboer, der bor nærmest på flyvestationen.

Men ifølge den aftale der blev lavet i Folketinget i november 2019, er der kun afsat 250 millioner kroner til en F-35 kompensationsordning.

De penge skal findes

Det dur ikke, mener Peter Kofod, der er Dansk Folkepartis finansordfører. Han mener, at hvis der er brug for flere penge, så skal de også findes.

- Jeg synes, vi skal tage en snak med regeringen om, hvordan vi får fyldt penge i, så der er nok til dem, der skal have, siger Peter Kofod.

F-35 støjkompensationsordningen har foreløbigt behandlet 1.374 ansøgninger om kompensation.

61 borgere har ønsket at få deres ejendom opkøbt af staten, fordi de bor i den røde zone tæt på flyvestationen. De resterende borgere har søgt om en kontant kompensation eller penge til dækning af udgifter til støjisolering.

Mange afventer

Selvom den pulje, der er afsat til støjkompensation for længst er overskredet, har knap hver fjerde nabo til Flyvestation Skrydstrup endnu ikke taget stilling til, om de vil opkøbes af staten eller have penge som kompensation.

Derfor er der også behov for at få styr på, at der er penge nok, mener Peter Kofod.

- Vi er glade for, at forsvaret og flyvevåbnet er tilstede i Sønderjylland. Men det er klart, at det koster noget for de mennesker, der skal bo op ad det og som oplever gener i forbindelse med det, siger Peter Kofod.

De borgere, der bor i henholdsvis gul og rød zone, skal senest 30. juni 2030 beslutte sig for, hvad de vælger at gøre. Bor de i rød zone, kan de blive opkøbt af staten. Bor de i gul zone, kan de få et kontant beløb eller økonomisk hjælp til støjisolering.

Fredag ankom fire nye F-35 kampfly til Skrydstrup. Samlet er det planen, at der skal være 21 F-35 fly på flyvestationen.

TV SYD har i dag forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men det har desværre ikke været muligt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com